23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Folketinget frigiver tre fredede grunde til byudvikling ved hovedstaden

Kun Enhedslisten og Alternativet stemte nej til loven om tre byggegrunde ved Sjællandsbroen. Byudviklingen skal finansiere Sydhavnsmetroen

Udviklingsselskabet By & Havn I/S har fået grønt lys til at vvm-vurdere og udvikle hidtil fredede grunde omkring Sjællandsbroen i København.

Dermed sikres pengestrømmen til metroprojektet, efter at Københavns Kommune droppede det oprindelige areal - Ørestad Fælles Kvarter - på grund af modstand fra naturinteresserede.

På højkant er cirka 1,7 mia. kr. til Citymetroringens udvidelse til Sydhavnen.

Loven træder i kraft 1. april og udmønter aftalen fra 25. oktober 2018 om erstatning for byggeriet på Ørestad Fælled Kvarter samt anlæg af Lynetteholmen.

Den aftale står syv partier bag: S, DF, R, SF samt regeringspartierne V, LA og K.

Alene Enhedslisten og Alternativet stemte nej ved tredjebehandlingen til lovforslaget om affredning af de tre arealer.

Afværger erstatningssag
Det mest kontroversielle areal er Stejlepladsen i Sydhavnen, som By & Havn allerede ejer. Naboerne er Barakbyen.

Københavns Kommune indskyder de to andre på Amager, nemlig området omkring vandrehjemmet og arealet mellem Sjællandsbroen og baneoverføringen.

Uden disse arealer risikerede kommunen en erstatningssag.

- Der er tale om en erstatning for en værdi, som selskabet har været stillet i udsigt, og som selskabet dermed har haft en berettiget forventning om ville tilfalde selskabet, fastslår transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).

Hidtil har By & Havn tjent 2,9 mia. kr. på arealudvikling. Bruttosalget udgør 4,9 mia. siden 2007. Forskellen på godt 2 milliarder er salgsomkostninger og byggemodning.

Arealerne skal vvm-undersøges inden By & Havn påbegynder byggemodningen.

Alliance vil følge projekter tæt
By & Havn fremlægger planen for det videre forløb den 1. april. Den omfatter borgermøder og konkurrencedatoer for masterplaner, som følger mønsteret fra selskabets tidligere byudviklingsprojekter i Ørestaden og Nordhavn.

Projekterne vil blive fulgt nøje af Fredningsalliancen, som er en blandet flok bestående af Amager Fælleds Venner, Fiskerhavnens Venner, Det Grønne Knæ, Noah Verdens Skove, Bellamarkens Venner, Grøn Agenda Sydhavn, Ungdom NOAH og Danmarks Naturfredningsforening København.

- Det er svært at sige noget på nuværende tidspunkt, for der er ikke truffet beslutninger om selve det eventuelle byggeri, siger Ole Damsgaard, som er formand for Danmarks Naturfredningsforening København.

- By & Havn har meddelt, at de gerne vil inddrage forskellige interessenter i arbejdet på et tidligt tidspunkt. Det er selvfølgelig fint set fra vores side. Man kan ikke bruge VVM-processen til at stoppe et projekt. Man kan gå ind i, om den er lavet på en ordentlig måde, men man kan ikke klage over en miljøvurdering, forklarer Ole Damsgaard.

Han peger på, at en miljøvurdering alene siger noget om konsekvenser af projektet, så politikerne ved, hvilke konsekvenser deres beslutning vil have.

- Hvis de synes, at konsekvenserne er uacceptable, kan de selvfølgelig sige, at de ikke vil gennemføre projektet, slutter Ole Damsgaard.



































BREAKING
{{ article.headline }}
0.125