Produktiviteten øges mere i bygge-anlæg end gennemsnittet for byerhverv, fordi der optimeres og findes nye effektviseringer.
- Mangel på arbejdskraft gør, at man er nødt til at finde nye veje, forklarer cheføkonom Lars Magnus Christensen, SMVdanmark.
Anledningen er sidste uges rapport om produktivitet, som de økonomiske vismændene laver årligt i rollen som produktivitetsråd.
Her begrænser vismand, økonomiprofessor Carl-Johan Dalgaard sig til en generel vurdering af gruppen ’private byerhverv’, hvor den gennemsnitlige årlige vækst i timeproduktiviteten har ligget i underkanten af 2 pct. i en årrække.
- Dette er lavere end den historiske produktivitetsvækst, men det er en tendens, Danmark deler med flere andre lande, siger han.
Årets udgave dykker ned i produktiviteten i folkeskolen og gymnasiet, mens bygge-anlæg er lagt i en kasse med øvrige byerhverv, hvor niveauet ikke er specielt lavt internationalt set.
Carl-Johan Dalgaard var medlem af produktionskommissionen, som for fem år siden konstaterede, at de foreliggende nationalregnskabstal ikke er egnede til at give et klart billede af produktivitetsudviklingen i bygge- og anlægsbranchen.
Undervurderet produktivitet
Dengang troede man, at det stod værre til med vækst og produktivitet end tilfældet senere viste sig at være tilfældet.
Vanskelighederne med branchestatistikken illustreres af, at i de foregående fire år har Danmarks Statistik forhøjet værdierne for den danske produktivitet tre gange. Det skete på baggrund af ny information om nationalregnskabet og en fejlretning knyttet til bygge- og anlægsinvesteringer i offentligt ejede virksomheder.
Lars Magnus Christensen efterlyser mere detaljerede tal fra Danmarks Statistik til belysning af udviklingen i sektorens produktivitet.
Det forsøger branchen at ændre gennem kontaktudvalget for bygge- og boligstatistik under Danmarks Statistik, hvor man løbende drøfter datagrundlaget og udvikling af statistikkerne, oplyser han.
- Opjusteringerne har løftet værdiskabelsen - også målt som produktion per arbejdstime - til et niveau, hvor vi ikke har et særskilt dansk produktivitetsproblem, tværtom. Industrisektoren og de eksporterende erhverv ligger godt i en international sammenligning, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.
Hård konkurrence
Byggesektoren mærker også globaliseringen. Der er hård konkurrence om udenlandsk arbejdskraft, og der er i stigende grad udenlandske aktører på markedet.
Produktivitetsvæksten i byggeriet var 3,3 pct. i 2017 ifølge Danmarks Statistiks foreløbige tal fra november 2018.
Det ser fornuftigt ud, siger Bo Sandberg. De bygger blandt andet på beskæftigelsen og bruttoværditilvæksten (den årlige produktion).
Selve produktivitetsniveauet er præget af, at byggeriet er en arbejdsintensiv branche i sammenligning med højteknologiske brancher.
BBR-tal indberettes sent
- Forsinkelserne i bygge- og boligregisteret (BBR) gør det svært at skaffe sig et overblik over påbegyndt byggeri i løbet af et år, for de tal bliver revideret meget op hen over årene. Der er heller ikke et fast mønster i forsinkelserne, så opgørelser over påbegyndt byggeri er usikre, siger Bo Sandberg
Han kommer Danmarks Statistik til undsætning:
- Man er ikke bedre end råmaterialet. Kommunerne har tilsyneladende ikke incitament til at indberette korrekt og rettidigt til BBR, siger Bo Sandberg og fortsætter:
- Allerede i 2015 var bygge-anlæg tilbage på produktionsniveauet lige før krisen i 2007, vel at mærke med 36.000 færre beskæftigede. Det viser, at man er blevet mere effektiv, har fået bedre produktionsprocesser og digitalisering.
Han mener, der er tale om en solstrålehistorie.
- Byggeriets produktivitet er en solstrålehistorie, som den har udviklet sig i årene efter finanskrisen, men det må ikke blive en sovepude. Der er altid plads til forbedringer. Væksten i byggeriets produktivitet ligger klart i den høje ende sammen med industrien, slutter Bo Sandberg.
Økonomer afblæser krise i produktivitet
Vismandsrapport skøjter hen over byggeriets produktivitet, men det udvikler sig fint, forsikrer to af byggeriets cheføkonomer