23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Aarsleff peger på flere fordele

Der er fordele at hente for såvel virksomhed som medarbejdere ved eksport, fremhæver adm. direktør i Aarsleff

Aarsleff er en af de danske virksomheder, der eksporterer tjenesteydelser.

Ifølge adm. direktør Jesper Kristian Jacobsen gælder det for cirka 3,5 mia. kr. om året svarende til cirka 30 pct. af bygge- og anlægskoncerns årlige omsætning.

- Det er noget, vi er meget glade for. Det viser, vi kan begå os på det internationale marked og er konkurrencedygtige, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

De 3,5 mia. kr. fordeler sig stort set ligeligt mellem arbejdsområderne bygge og anlæg, fundering samt rørteknik, supplerer han og peger på flere fordele ved eksporten - både for Aarsleff som firma og de enkelte medarbejdere.

- Som medarbejder er det i høj grad med til at udvikle en fagligt og personligt. Jeg har selv prøvet det på egen krop, siger Jesper Kristian Jacobsen.

- Derudover er det også med til at udvikle vores forretning og gør, at vi også kan byde på store internationale projekter i Danmark, siger han.

Tror på fortsat eksportniveau
Han ser ikke umiddelbart hindringer og barrierer for, at Aarsleff kan fortsætte eksporten.

Han påpeger stærke økonomier og erkender politisk uro - blandt andet omkring Brexit samt i såvel USA som Nordkorea.

- Der er meget, der rører sig rent politisk, men hvorvidt det får indflydelse er svært at spå om. Vi ved ikke, hvad det ender med, men hvis jeg ser tilbage, så kan jeg se, at vores eksport har været på et stabilt niveau, og det tror jeg også det bliver ved med fremover, siger han og fremhæver EU, som Aarsleffs primære eksportområde.

- Størsteparten af vores eksportaktiviteter foregår indenfor EU, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web01