23948sdkhjf

Ændret udbud sikrer Slagelse-firma totalentreprise

HJ Huse er blevet valgt af Boligforeningen Dianalund som totalentreprenør på 27 boliger i Doktorhaven i Dianalund. 

I første omgang blev de 27 boliger udbudt i fagentrepriser, alene med fokus på prisen på byggeriet. Udbuddet førte dog ikke til det ønskede resultat for bygherre, Boligforeningen Dianalund. Derfor valgte de en anden udbudsmodel. 

- Vi troede faktisk vi var ude af loopet, da vi ikke var billigst på nogen af fagentrepriserne. Så vi blev positivt overrasket, da vi igen blev indbudt til at give bud, men denne gang i totalentreprise, og efter en helt anden vurderingsmodel, hvor prisen nu kun udgjorde 40 pct., proces og bemanding 20 pct. og kvalitet 40 pct., siger direktør i HJ Huse, John Møller Jensen, i en meddelelse fra firmaet. 

Efter den nye udbudsmodel scorede Slagelse-entreprenøren flest point blandt de inviterede tilbudsgivere, hvorfor Boligforeningen Dianalund, valgte at gå videre med dem som totalentreprenør.

En af HJ Huses største opgaver
Byggeriet i Doktorhaven omfatter byggeri af 23 nye boliger, fordelt på syv rækkehuse med et samlet boligareal på 1.527 kvm. Hertil kommer renovering og ombygning af eksisterende lægebolig til fire lejeboliger.

Ud over bygningerne, består entreprisen af byggemodning, kloak, vej og stisystem.

Facaderne på blokkene udføres som isolerede og pudsede vægge i hvid nuance.

Det er Kuben Management der har stået for udbudsprocessen, og Arkitektfirmaet HS fra Slagelse bliver rådgiver på byggeriet. 

Ordren er en af de største enkeltordrer for HJ Huse, og arbejdet er allerede igangsat og forventes afsluttet i foråret 2020.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.141