23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Mårup, Høng, Kalundborg og Allerslev

REGION MIDTJYLLAND

MÅRUP

Regnvandsbassin
Samsø Spildevand anmoder nu Samsø Kommune om en beslutning til at kunne ekspropriere et areal i Mårup til et regnvandsbassin i forbindelse med separatkloakeringen af landsbyen. Sagen behandles i udvalget for teknik og miljø 7. marts.

I gældende spildevandsplan er det beskrevet, at Mårup skal separatkloakeres, og regn og husspildevand transporteres i to separate ledningssystemer til rensning og udledning til vandløb/havet.

REGION SJÆLLAND

HØNG

Vejadgang
Kalundborg kommunalbestyrelse anlægsbevilgede forleden en halv mio. kr. til vejadgang til Hyldens Kvarter i Høng. Vejanlægget etableres med fortov og rabat. Anlægsbevillingen skal bruges til forundersøgelse, planlægning og projektering.

Vejanlægget er en fortsættelse af den lukkede vej i Industriparken og bliver stamvej til det kommende botilbud i området.

KALUNDBORG

Asfaltarbejder
Kalundborg Kommune anlægsbevilgede forleden de afsatte 7,449 mio. kr. til asfaltvedligeholdelse i byområder.

Teknik- og miljøudvalget skal på et kommende møde drøfte prioriteringen af anlægsbeløbet.

ALLERSLEV

Vådområdeprojekt
Reguleringen af Skvatten og etablering af vådområde Bellevue Enge, Allerslev, indstilles nu til godkendelse i udvalget for klima og miljø i Vordingborg Kommune, som har sagen på dagsordenen i morgen.

Området omkring Bellevue Enge er blevet forundersøgt for at afklare, om der vil kunne laves et vådområdeprojekt, der effektivt kan fjerne kvælstof. Projektet er blevet accepteret af lodsejer, og staten har godkendt vådområdeprojektet. Kommunen udfører projektet og EU og staten finansierer projektet.

Når projektet er godkendt indhentes der tilbud på anlægsarbejdet og herefter udføres projektet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.083|instance-web04