23948sdkhjf

A. Enggaard bygger 15.000 m2 i hjembyen

Entreprenørvirksomheden A. Enggaard opfører 172 ejerlejligheder i Aalborgs nye bydel Østre Havn.

- Det kører, og vi er godt i gang, siger Anton Hessellund, projektchef hos A. Enggaard, til Licitationen og uddyber, at byggeriet gik i gang ultimo 2018.

A. Enggaard er ifølge Anton Hessellund både udvikler, entreprenør og bygherre på projektet som er på samlet 15.000 kvm.

Byggeriet er tegnet af C.F. Møller og navngivet V-husene, en henvisning til de to bygningers V-form, der blandt andet giver mulighed for altan til samtlige lejligheder: 

Lejligheder fra 28 til 265 kvadratmeter
V-husene rummer lejligheder på mellem 28 og 265 kvm. De flest er 1- eller 2-værelseslejligheder på 28-88 kvm. Med de varierede størrelser er tanken, at lejlighederne skal være interessante for både unge, familier og seniorer.

Udover egen altan har alle lejligheder adgang til udearealer. Byggeriet får fælles tagterrasser med græs og højbede, nogle desuden orangeri og fast grill. 

Formen på bygningerne giver også mulighed for at etablere større tagterrasser på omkring 60 kvm ud mod vandet til de største lejligheder. Der vil også være p-kælder under hele byggeriet.

Etableringen af en ny bydel er i fuld gang på Østre Havn, de tidligere industriområder omkring Øster Havnebassin hvor Aalborg Værft engang lå.Området har allerede adskillige lejeboliger for studerende samt ejerlejligheder i tunge ende af prisskalaen.

De to V-formede bygninger kommer til at strække sig fra den nye Stjerneplads, et omdrejningspunkt på Østre Havn, og ned til Limfjorden.

Lejlighederne i V-husene forventes færdige til indflytning i sommeren 2020. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156