Et nyt digitaliseret opfølgningssystem er en af grundene til, at den MT Højgaard-ejede materieludlejer Ajos A/S øgede toplinjen med 16,6 pct. i 2018.
Omsætningen steg fra 245 mio. kr. til 285,8 mio. kr., mens driftsresultat steg med en mio. kr. til 25,1 mio. kr.
Det viser foreløbige regnskabstal fra Ajos.
Det er tredje år i træk, at MTH-datterselskabet øger indtjeningen efter blandt andet at have gennemgået en turnaround og gennemført en række investeringer.
- Vores langsigtede projekter og vores tætte samarbejde med vores kunder betyder, at ordrebogen er godt fyldt op flere år ud i fremtiden. For nogle kunder udarbejder vi designmanualer, der optimerer det langsigtede samarbejde med vores kunder.
- På den måde har vi opbygget en organisation, lejeløsninger og en førende position på markedet, som er et godt fundament i forhold til en eventuel kommende konjunkturnedgang, udtaler Ajos’ adm. direktør Ole Wamsler i en pressemeddelelse.
Hen hæfter sig samtidig ved, at Ajos for tre år siden var et traditionelt udlejningsfirma med udlejning af grej primært til bygge- og anlægssektoren. I dag er mere end 55 pct. af omsætningen uden for bygge- og anlægssektoren.
Foruden pavilloner leverer Ajos også skure og moduler, kraner og hejs samt byggepladsindretning og midlertidige installationer, som fx el, varme og affugtning.
Ajos fastholder indtjening
Trods øget toplinje ligger materieludlejerens indtjening fortsat på 2017-niveau