Bygherrer kræver troværdige fakta om grønne materialer

Om nyudviklede betontyper med et markant lavere CO2-aftryk bliver rullet ud i større skala hos store offentlige bygherrer som for eksempel Vejdirektoratet afhænger meget af de forskningsresultater, der i løbet af de næste år vil rulle ind fra flere demonstrationsprojekter.

Som Licitationen - Byggeriets Dagblad skrev i går er Projektet Grøn Beton II ved at afslutte et firårigt forsknings- og innovationsprojekt med et samlet budget på 29 mio. kr.

Hovedhjørnesten i projektet er fire demonstrationsprojekter i form af tre broer i forskellige aggressive udemiljøer og en DTU-forskerbygning, der netop har fået støbt med den nyudviklede "grønne" beton.

Og det er især resultaterne af disse test-projekter, som Niels Højgaard, afdelingsleder i Vejdirektoratet og styregruppemedlem i projekter, ser frem til.

Han siger til Licitationen - Byggeriets Dagblad, at demonstrationsprojekterne er en unik mulighed for at indarbejde nye teknologier og grønne materialer i praksis.

- Men det store spørgsmål er, om de nye betontyper kan leve op til de gamle, siger Niels Højgaard til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Lige nu ser det lovende ud, men vi kan ikke gøre andet end at lave forcerede levetidsprojekter, som vi vil følge tæt.

Nogle fornuftige vurderinger
Han understreger også, at man som stor offentlig bygherre i nær fremtid kan blive mødt med krav om, at byggematerialerne skal reduceres med et vist antal procent.

- Derfor nytter det heller ikke noget, at vi som bygherre sidder på hænderne. Vi skal være klar til at sige "ja, det er realistiske at imødekommet kravet om øgede CO₂-reduktioner", siger Niels Højgaard.

Derfor ser han frem til at Grøn Beton II-projektet dels er med til at aktivere hele værdikæden i branchen, dels at det nu kan danne grundlag for nogle fornuftige livscyklusvurderinger.

- Så vi kan dokumentere, hvad det koster og om vi skal i gang med at reparere broer om 120 år, som er vores designkriterie, eller om 70 år. Vi vil gerne være med til at sætte barren højt, men vi er ikke helt i mål endnu med viden. Den nye beton opfører sig ikke altid som den gamle, siger han.

Også med hensyn til andre materialer til de store anlægsprojekter, påpeger Niels Højgaard, at der er et stykke vej endnu med bæredygtigheden.

- Stålproduktionen afgiver jo også et stort CO₂-aftryk, men vil skal fortsat have armering, der kan tage trækket, mens betonen tager trykket, siger han.

Træ på vej frem
Henrik Bang, direktør i Bygherreforeningen, betoner, at der blandt hans medlemmer er stor interesse for at bruge bæredygtige mateialer og at tænke i livscyklus og cirkulær økonomi.

- Der er en stigende tendens til, at man som bygherre ser på det samlede CO₂-aftryk af de materialer, man overvejer i sin bygning. Man overvejer sit valg allerede i designfasen, men jeg ved ikke om det er betonen, der rykker ved det store billede, for der er jo også konkurrence fra andre materialer, ikke mindst træ, der efter de fleste opgørelsesmetoder er endnu mere bæredygtigt, siger Henrik Bang.

- Men hvad der kan hjælpe den grønne beton på vej er, at flere bygherrer stiller krav til rådgiverne og deres CO₂-beregninger i hele bygningens levetid. Selvfølgelig kan man løbe ind i, at ikke alle data er lige valide, så det er vigtigt at rådgiverne har gjort deres hjemmearbejde, men generelt oplever jeg hos mine medlemmer en stor åbenhed overfor nye løsninger. Og hvis dokumentationen er solid nok, burde der være en vej også for den grønne beton, siger han.