23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt om navne

I dag nyheder fra Deas, Niras og Eurodan-huse

Deas

Annelise Arboe Sommer, 43 år, tiltræder 4. marts en nyoprettet stilling som chief commercial officer (CCO) og bliver en del af direktionen i Deas.



Annelise kommer med en stærk faglig profil og lang erfaring, senest fra en stilling som direktør for Centers of Excellence i ISS.



Annelise skal lede den kommercielle del i Deas med særlig fokus på at sikre kunde- og lejertilfredshed, drive og styrke salg samt sikre, at DEAS leverer koordinerede ydelser med høj kvalitet og højt serviceniveau til kunder samt erhvervs- og boliglejere.



Annelise har tidligere arbejdet med blandt andet ledelse, strategiudvikling og eksekvering hos bl.a. Novo Nordisk, Lundbeck, Tryghedsgruppen og ISS Facility Services.



Niras

Thomas Rolskov Christiansen, forretningschef for Niras’ afdeling for infrastruktur i Vestdanmark, bliver torsdag 28. februar fejret for sit 25 års jubilæum. Thomas, der i 1980 færdiggjorde uddannelsen som akademiingeniør fra Danmarks Ingeniørakademi, har gennem de 25 år arbejdet med en mange typer anlægsopgaver, bl.a. vejanlæg, byggemodninger og kloakanlæg. Thomas har siden 2012 været forretningschef i enheden Infrastruktur Vest, der i dag tæller 60 medarbejdere. Forretningsenheden beskæftiger sig med planlægning, projektering og bygherrerådgivning inden for vej- og trafikanlæg, klimatilpasning, vandbygning, geoteknik og driftsudbud m.v., hvor Thomas også har ansvaret for forretningsenhedens strategiske ledelse.



Eurodan-huse

Flemming Ulrich, controller, kan fredag 1. marts fejre 25 års jubilæum i Eurodan-huse.



Flemming startede som bygningskonstruktør og har siden både været direktør, teknisk direktør, udviklingschef, teknisk chef og ansvarlig for Tysklands-afdelingen i Eurodan-huse.



Da stifteren NC Dahl overlod ledelsen til sønnerne Thomas og Rasmus, blev Flemming controller i virksomheden, der i dag tæller cirka 250 medarbejdere.

BREAKING
{{ article.headline }}
1.493