Udsalg hos boligfond udløser andelsboliger

Det har udløst massiv medieomtale, demonstrationer foran Frederiksberg Rådhus og samråd på Christiansborg, at Frederiksberg Boligfond i slutningen af 2018 sagde ja til et tilbud fra det amerikanske investeringsselskab Blackstone om at købe tre ejendomme med cirka 425 boliger for næsten 900 mio. kr.



Beboerne i de tre bebyggelser i hovedstadskommunen brød sig ikke om udsigten til at blive lejere hos Blackstone. Amerikanerne har nemlig, ifølge en stribe artikler i blandt andet Berlingske, ry for at være en hårdhændet og kortsigtet udlejer, der lægger vægt på at værdioptimere ved eksempelvis ret aggressivt at udnytte mulighederne for at hæve lejen ved at modernisere.



Og nu får i hvert fald beboerne i den mindste bebyggelse, Peter Bangs Hus ved Peter Bangs Vej, opfyldt ønsket om at undgå Blackstone.



En initiativgruppe har samlet den fornødne opbakning til en andelsforening, og dermed udnytter beboerne den såkaldte tilbudspligt ved at købe ejendommen til samme pris, som tilbuddet lød på - lige knap 100 mio. kr.



- Vi gik hurtigt i gang med arbejdet om at etablere en andelsboligforening, og i midten af februar nåede vi op på de nødvendige 65 pct. tilslutning. Det svarer til 26 boliger, og vi håber inden fristen 20. marts at få yderligere en eller to ekstra boliger med, siger Verner Obel, medlem af initiativgruppen og beboerrepræsentant i boligfondens bestyrelse, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.



Ejendommen fra 1919 har i alt 41 boliger og et enkelt rent erhvervslejemål. De beboere, som ikke går med i A/B Peter Bangs Hus, kan fortsætte som lejere - men fremover med andelsforeningen som udlejer.



Svært at nå i mål

Tilgangen af andelsboligforeninger har nærmest været nul gennem flere måneder, og det var da heller ikke helt let at komme i mål, fortæller Verner Obel:



- Foreningen har fået en fornuftig finansiering hos Jyske Realkredit (det tidligere BRFkredit, red.), og så har hver enkelt kommende andelshaver skulle få sin egen finansiering på plads. Vi kender jo ikke folks økonomi, men den har været overraskende god. Vi har dog bestemt kunnet mærke de skærpede låneregler fra Finanstilsynet; jeg har selv en pæn indkomst, men i vores husstand fik vi først tingene på plads hos den sjette bank, vi talte med.



I den største af de tre berørte bebyggelser, Den Sønderjyske By tæt på københavnerbydelen Vanløse, har beboerne i de cirka 300 boliger droppet at etablere en andelsforening.



- Vi har mange beboere med lav indkomst, så vi har opgivet den tanke. I stedet har vi anlagt sag, fordi vi mener, at beboerne har en forkøbsret, som både fonden og kommunen har ignoreret, siger Søren Berg, formand for beboerrepræsentationen, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.



I den tredje forening, Svalegården ved siden af Peter Bangs Hus, er det i slutningen af februar stadig uafklaret, om beboerne formår at overtage ejendommen med 81 boliger og flere erhvervslejemål.



- Vi har en initiativgruppe med 10 medlemmer, og vi samarbejder med en advokat. Vi håber, at vi kan samle tilstrækkeligt mange til en andelsforening, men det ser svært ud, lyder meldingen til Licitationen - Byggeriets Dagblad fra Bent Skovgaard, formand for beboerrepræsentationen både i Svalegården og hele Frederiksberg Boligfond.



Omstridt handel

Handlen på Frederiksberg har skabt stor omtale i både lokale og landsdækkende medier.



Sælgeren kan føre rødderne tilbage til 1930, da Frederiksberg Kommune overdrog sine daværende beboelsesejendomme til det nyoprettede Frederiksberg Boligselskab, der siden har været en af Frederiksbergs største udlejere og senere fik "Boligfond" som efternavn.



Båndene mellem rådhus og boligfond har været tætte; byrådet udpeger for eksempel tre af de ni medlemmer af bestyrelsen, og kommunen har ret til at anvise et vist antal lejere til de nuværende 20 ejendomme med cirka 2.300 boliger. Reelt har boligfonden en status, der minder om almene boligselskaber.



Økonomien har imidlertid været anstrengt, og derfor sagde et flertal i fondens bestyrelse ja tak til et tilbud fra Blackstone om at sælge de tre ejendomme; det ville for eksempel gøre det lettere at renovere de øvrige 17 ejendomme.



Gammelt skøde

Beboerne har protesteret imod salget og især den amerikanske køber.



Kritikken har også været rettet mod rådhuset; der er flere gange blevet demonstreret, stillet borgerspørgsmål i byrådssalen og har været stribevis af indlæg i lokalavisen.



Beboerne er desuden utilfredse med, at sagen har været mørkelagt med lukkede møder både i fonden og på rådhuset.



Undervejs er opdukket et skøde fra 1932 med forkøbsret til beboerne - endda til gunstig pris. Men skødet har ifølge flere jurister ingen gyldighed i dag, lyder det fra fond og rådhus, og det er dén tvist, som beboerne i Den Sønderjyske By nu vil føre til retten.



Og skulle de vinde sagen - om en ejendomshandel til over en halv milliard kroner - kan det i princippet ende med, at også denne bebyggelse bliver overtaget af beboerne og omdannet til andelsboliger.