Strømmen flyder med Lemvig-firmaet VG Entreprenør A/S, der udfører mole- og kystsikringsopgaver.
Overskuddet er vokset med over 50 pct. i 2017/18 til 29,1 mio. kr. før skat hos vandbygningsentreprenøren. Udviklingen bliver da også beskrevet som ganske tilfredsstillende af selskabets direktør.
- Vi er begunstiget af, at mange erhvervshavne bruger ressourcer på udvidelser i øjeblikket, siger adm. direktør Uffe Larsen.
Han fortæller, at indtjeningsevnen er fastholdt i et år med omsætningsvækst og dermed har været med til at løfte bundlinjen.
VG oplyser ikke omsætning, men udviklingen i aktivitetsniveauet kan man få et indtryk af ved at se på medarbejderstaben, der er steget fra 33 til 43 ansatte svarende til cirka 30 pct.
Aarsleff-selskab tjener fedt på havneudvidelser
VG Entreprenør har øget bundlinjen med 50 pcrocent i 2017/18