23948sdkhjf

Seks entreprenører kan bygge på Danmarks første hurtigbus-forbindelse

Aalborg Kommune har udpeget seks entreprenører, der kan byde på anlægsarbejdet på den 510 millioner kroner dyre hurtigbus-forbindelse

I oktober 2018 inviterede Aalborg Kommune til prækvalifikation på opgaven med at anlægge Aalborgs kommende BRT (Bus Rapid Transfer) forbindelse.

Nu har kommunen underskrevet en rammeaftale med seks entreprenører, der skal stå for en stor del af anlægsarbejdet.

De seks entreprenører:

Arkil Holding A/S

Barslund A/S

Gunnar Nielsen A/S

M.J. Eriksson A/S

Munck Gruppen

Per Aarsleff A/S

Rammeaftalen betyder, at de seks entreprenører har prækvalificeret sig til at kunne byde på de 14 anlægsetaper af BRT-forbindelsen.

I udvælgelsen har Aalborg Kommune lagt vægt på at entreprenørerne har den økonomiske og tekniske kapacitet til at kunne stå for udførelsen af det massive anlægsprojekt, som løber tværs gennem byen fra Væddeløbsbanen i vest til Nyt Aalborg Universitetshospital i øst.

Andre vigtige udvælgelseskriterier har været pris og referencer fra tidligere projekter.

Den knap 12 km lange BRT-strækning med 25 meter lange busser er opdelt i 14 anlægsetaper og 10 stationsforpladser, som skal udføres i årene 2019-2022. Etapeinddelingen gør det muligt at arbejde på flere delstrækninger ad gangen forskellige steder i byen og samtidig afvikle trafikken i byen på en fornuftig måde.

Ruten forventes i drift i 2023, og Aalborg Kommune valgte i september 2018 Cowi til at bistå kommunen i projekteringen af anlægsprojektet.

Sådan bliver BRT-projektet finansieret

BRT-projektets omkostning er samlet set 510 mio. kr., der fordeler sig over årene 2018-2023.

Omkostningerne er finansieret af:
Staten: 250 mio kr.
Aalborg Kommune: 245 mio. kr.
Region Nordjylland: 15 mio. kr.

Det statslige bidrag går til anlægsprojektet i etableringen af busspor og stationer.

Udgifterne er fordelt på:
Bussport: 39,7
Stationer: 111,8 mio. kr.
Vejændring: 264,6 mio. kr.
Stationsforpladser: 47,1 mio. kr.
Arealerhvervelse: 39,7 mio. kr.
Kommunikation: 7 mio. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157