23948sdkhjf

Gadefest med maskiner i centrum

Fem maskinforhandlere i Ringsted slår dørene op i to dage

Maskinfirmaerne Mertz, Hydrema, Scantruck, Helms og JCB-importøren Nicolaisen & Larsen, der måske, og måske ikke ikke helt tilfældigt deler vejadresse på Kærup Parkvej i Ringsted, åbner igen dørene for publikum over to dage.

Over to dage i starten af marts fyres der igen op under de stegte pølser, og skinnende maskiner køres i stilling på de fem adresser indenfor blot 650 meter på Kærup Parkvej.

- Vi havde holdt vores eget åbent hus-arrangement i en årrække med absolut tilfredsstillende besøgstal. Men da vores fire kolleger sluttede sig til, og vi fik en hel Åben Maskinvej ud af det, fik vi dobbelt så mange gæster. Så vi er klar med pølser, fadøl og maskiner igen, siger afdelingsleder Dan Madsen hos Hydrema.

På maskinfronten præsenterer Hydrema den nye F-model i serien af rendegravere, og tillige bliver der lejlighed til at tage både MX-hjulgravere og den klassiske 912-dumper i øjesyn.

To under samme tag
De to nærmeste maskin-naboer, Helms TMT-Centret og Mertz, bor under fælles tag på Kærup Parkvej 17, og begge maskinfirmaer varsler nyheder til weekend-gæsterne.

Helms TMT-Centret vil præsentere de nyeste modeller af knækstyrede hjul- og teleskoplæssere fra Schäffer.

- Vi vil også stå med et bredt program af TYM-kompakttraktorer. Sidste år præsenterede vi importen af McHale-pressere, indpakkere og strømaskiner for første gang på Åben Maskinvej. Siden har salget og erfaringen omkring dette produkt på Sjælland været stærkt stigende. I år er vi stolte over at kunne præsentere endnu et nyt, stort importprodukt, nemlig europæisk producerede kvalitetstraktorer fra McCormick-fabrikken", lover Jakob Helms hos Helms TMT-Centret.

Storsælgende læsser
I den modsatte ende af Kærup Parkvej er det JCB-importør og -forhandler Nicolaisen og Larsen, der først møder gæsterne til Åben Maskinvej. Her giver markedschef Dennis Faurby hovedrollen til den britiske maskinkæmpes 18 meter teleskoplæsser, JCB 540-180.

- Den er blevet en storsælger i udlejnings- og byggebranchen, og Åben Maskinvej er muligheden for at opleve verdens mest solgte teleskoplæsser, som udmærker sig ved at have branchens bedste sikkerhed og udsyn. Let og hurtig serviceadgang giver lave totalomkostninger og i sidste ende mere effektivt arbejde, siger Dennis Faurby.

De mange mærker
Midt på ruten lægger Scantruck an til at vise en række forskellige maskinmærker frem. Firmaet er med helt i front blandt landets største maskinfirmaer og har en importliste med ikke færre end syv markante mærker. Senest tilkomne er de amerikanske GMG-saxlifte. De største maskiner har Scantruck i rækken af tromlesorterer, mobilsigter, knusere og transportører fra irske McCloskey.

- Vi viser naturligvis også maskiner fra både Komatsu og Manitou, som er vores to hovedmærker. Fra Komatsu vil vi vise de populære hybrid-gravemaskiner, og så er vi selvfølgelig klar til en snak omkring intelligent maskinstyring, som efterhånden har vundet indpas hos flere og flere vores kunder - og hvor vi har egne specialister på området, fortæller salgschef Claus Bjerregaard hos Scantruck.

- Derudover glæder vi os til at vise det store udvalg af teleskoplæssere til industri, udlejning og landbrug. Manitou er Danmarks suverænt mest solgte teleskoplæsser-mærke med en markedsandel på mere end 70 procent og flere end 600 leverede maskiner i Danmark i 2018. Det borger jo i sig selv for en vis kvalitet, siger Claus Bjerregaard.

Sigh

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109