23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

No-dig-renovering helt ud i vejen

Hos Aarsleff Rørteknik giver renoveringsteknologi nye muligheder helt ude i vejene, og det kan spare kommunerne for store akutte regninger

Det bliver hurtigt et problem, når afvandingen af vejene ikke fungerer tilfredsstillende. Det gælder ikke kun statsvejene, men også de kommunale veje, hvor store mængder vand som følge af vinterens nedbør iblandet salt med videre, forårsager slid på kloaksystemet.

Hos Aarsleff har man gennem en årrække udviklet og forfinet de teknikker, der gør at man kan renovere en kloakledning opgravningsfrit. Med en strømpeforing, der kan trækkes igennem en vandlås, kan man sikre stikledninger fra hovedledningen og helt op til risten i vejen.

- En vigtig del af installationen omkring en vej er netop afvandingssystemet. Hvis det ikke fungerer efter hensigten, kan afløb, riste og vejbrønde falde sammen, og det giver skader på vejen, og det er dyrt at reparere på. Og ikke nok med det. Akutreparationer er endnu dyrere, fordi de måske ikke holder så længe, som de burde, siger Morten Andersen, der er markedsansvarlig for vejafvanding i Aarsleff Rørteknik A/S til Licitationen Byggeriets Dagblad.

Tærer på driftskontoen
Ifølge Morten Andersen er der ingen tvivl om, at der i kommunerne bruges mange penge på driftsbudgettet til at reparere på afløbene i de kommunale veje.

- Lige siden man oprettede forsyningsvirksomhederne og kommunerne fik ansvaret for vejene, har fokus nok været rettet andre steder hen end lige på afvandingen. Og det mærker vi nu, hvor synlighed på efterslæb og efterspørgslen på at renovere afløbene fra eksisterende vejbrønde er stigende. Heldigvis kan vi hjælpe med de nye teknikker, som gør det nemmere og billigere end traditionelle metoder, siger Morten Andersen.

Flere kommuner i gang
Eksempler på kommuner, der har sat fokus på vejafvandingen, er København og Odense, hvor en nøjere planlægning af indsatsen på vejområdet er i gang. En anden kommune, der har gjort noget ved det, er Egedal Kommune. Her er man for alvor begyndt at tage hånd om de kritiske vejbrønde og stikledninger.

- Vi havde flere brønde, der faldt sammen. Det betød, at vi hurtigt skulle ud og lave akutte ad hoc reparationer. Det bliver sjældent den bedste løsning, og samtidig synes vi, det var en dum måde at bruge pengene fra driftsbudgettet. Vi ville gerne være på forkant og ønskede at bruge vores penge lidt smartere, forklarer Lars Krog, afdelingsleder for Materielgården i Center for Teknik og Miljø i Egedal Kommune.

Samlet overblik
Kommunen har ladet Aarsleff Rørteknik undersøge alle vejafløb og stikledningerne, og det har betydet, at man nu har et samlet overblik over de skader der er, og det står værre til, end man troede.

- Førhen brugte vi en anden model til at undersøge, hvordan vores brønde så ud. Aarsleff Rørteknik har en metode, der gør, at vi skal bruge færre penge på analysedelen. I stedet har vi flere penge til at lave udbedringer. Vi har også fået hjælp til at arbejde mere struktureret, så det bliver lettere for os at omsætte udfordringerne med vejafvandingen overfor politikerne, siger Lars Krog.

Samarbejde giver overblik
Morten Andersen mener også at det er bedre at forebygge og tage aktivt stilling til, hvilken kvalitet, man vil have afvandingen i.

- Forsyningsselskaberne har ofte et rimeligt overblik over kloaksystemerne, og derfor kan det betale sig for kommunen at samarbejde med forsyningen. Det kan føre til en bedre planlægning, og dermed kan man spare mange penge på uforudsete udgifter på driftskontoen, siger Morten Andersen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web04