23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Vejle, Frederikssund og Damme-Askeby

REGION SYDDANMARK

VEJLE

Torv

Rådhustorvet i Vejle skal renoveres og gøres til et hyggeligt torv med mulighed for ophold og afholdelse af arrangementer.

Kommunen har i samarbejde med Schønherr udarbejdet et basisprojekt og et udvidet projekt, hvor sidstnævnte indeholder flere elementer, for eksempel vand og lys mm. I det ene forslag arbejdes der med en samlet flade og i det andet med niveauer. Forleden skulle teknisk udvalg beslutte, hvilket af to skitseforslag, der skal arbejdes videre med, og udvalget besluttede, at der skal arbejdes videre med det flade skitseprojekt.

Ifølge planen præsenteres udvalget herefter for et projektforslag til beslutning i løbet af marts måned engang.

REGION HOVEDSTADEN

FREDERIKSSUND

Udskiftningen af armaturer

Teknisk udvalg i Frederikssund Kommune besluttede på sit seneste møde at anbefale byrådet, at der anlægsbevilges 1,6 mio. kr. til et energibesparende projekt, der går ud på at opgradere 600 Københavnerlamper ved at udskifte gamle energikrævende lyskilder til LED.

Frederikssund Kommune har cirka 1200 armaturer med et forbrug på over 70W. 600 af disse armaturer er Københavner armaturer. Indsatsen i disse armaturer kan med fordel skiftes til LED, så forbruget kommer ned på 30W pr armatur, hedder det i mødereferatet.

REGION SJÆLLAND

DAMME-ASKEBY

Nedrivning

Ejer af Fanefjordgade 121, det tidligere Fanefjord Mejeri, har søgt Vordingborg Kommune om støtte fra Landsbypuljen til nedrivning af ejendommen.

Ejer ansøger om støtte til nedrivning, idet ejendommens forfald er så fremskredent, at der ikke er grundlag for en renovering med henblik på ny anvendelse. Udgiften til nedrivningen er ifølge ansøgers indhentede overslag på mellem 700.000 og 950.000 kr. eksklusive moms. Udvalget for plan og teknik besluttede forleden at imødekomme ansøgningen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157|instance-web04