23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter på Lolland, i Roskilde og ved Rendbæk i Jammerbugt Kommune

REGION SJÆLLAND

LOLLAND

Rørudskiftning

Lolland Kommune, Park og Vej ønsker at udskifte den eksisterende Ø 1,50 meter rørbro for Grønnevej over Munkerodsrenden med en ny Ø 1,25 meter rørbro, idet den eksisterende er i dårlig stand. Der er givet tilladelse til udskiftningen, og tilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet frem til 6. marts.

Der er også givet tilladelse til udskiftning af broen for Troelsebyvej over Ryde Hedeløb, og denne tilladelse kan påklages frem til 5. marts. Broen udskiftes med en ny stålrørsbro.

ROSKILDE

Stibro

Roskilde Kommune har over de kommende år afsat 40 mio. kr. til udvikling og opførelse af en ny stibroforbindelse over Holbækmotorvejen. Den nye forbindelse skal styrke sammenhængen mellem Musicon og dyrskuepladsen og samtidig forbedre adgangen til natur og oplevelser i Milen året rundt for borgerne. Foruden at styrke mobiliteten skal stibroen være et synligt vidnesbyrd på de aktører og aktiviteter, som findes i området; musikken, kunsten, kulturen, naturen, fællesskabet, kreativiteten med mere er kvaliteter og egenskaber, der skal sætte sit præg på broen og sikre, at den bliver en del af områdets signatur.

Forvaltningen søger nu om frigivelse af 1 mio. kr. til udviklingsfasen, hvilket anbefales af plan- og teknikudvalget.

REGION NORDJYLLAND

JAMMERBUGT

Vindmøller

Jammerbugt Kommune har offentliggjort et forslag til kommuneplantillæg og et forslag til lokalplan med tilhørende VVM-redegørelse for opførelsen af vindmøller ved Rendbæk Øst.

Det er planen, at der skal opføres 16 vindmøller 3,6 - 4,3 MW med en totalhøjde på 150 meter.

Jammerbugt Kommune og Dansk Vindenergi ApS er vært ved et informationsmøde om projektet i dag.

På mødet fortæller Jammerbugt Kommune og Dansk Vindenergi ApS om, hvad projektet kommer til at betyde for de omkringboende.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.188|instance-web03