Offentlige myndigheders betalingsvilje: Minister truer med sanktioner

Alle kommuner og regioner får inden udgangen af februar et brev om, at de skal betale deres regninger til tiden.

I brevet fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) vil også ligge et eksemplar af vejledningen om betalingsfrister, gebyrer og renter, som Moderniseringsstyrelsen udsendte i 2015.

Videre igangsættes en afdækning af problemets omfang - om det er enkelte kommuner eller spredt over hele landet.

I denne forbindelse vil kommunernes minister se på, om der kan anvendes sanktioner, aftaler eller andet over for kommuner og regioner, der ikke betaler deres regninger til tiden.

Det oplyste han i folketingssalen, da Orla Hav (S) rejste spørgsmålet om overholdelse af betalingsfrister over for leverandører.

De to danner fælles front: Kommuner og regioner skal overholde virksomhedernes betalingsfrister i lighed med de frister, som kommunerne fastsætter for borgernes indbetalinger.

- Jeg hører om mange eksempler fra virksomheder, der får beskeden, at "I får jeres penge, når vi har udbetaling - og ikke før". Jeg er bange for, at ministerens initiativ ikke er tilstrækkeligt. Det kunne også være en del af de årlige aftaler med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, sagde Orla Hav.

- Spørg organisationerne, som repræsenterer de små håndværkere, og spørg ikke kun de, som forsømmer deres pligt til at betale regninger til tiden, opfordrede Orla Hav.

- Det lover jeg, svarede Simon E. Ammitzbøll-Bille.

Maksimalt 30 dage
Kommuner og andre offentlige aktører kan ikke ensidigt fastsætte frister for betaling, når en virksomhed leverer en ydelse.

Det er virksomheden, som fastsætter betalingsfristen, og fristen kan ikke være mere end 30 dage ifølge EU’s betalingsdirektiv, understreger Simon E. Ammitzbøll-Bille.

- Det er ikke ordentligt, at den offentlige sektor har en uvane som „storebror“ med at fastsætte betalingsfristerne. Vi er ude på det skævvredne område, hvor den lille håndværksmester er afhængig af kommunen, der er blevet så stor, at han har svært ved at hente et tilsvarende arbejde hos nabokommunen, påpegede Orla Hav.

Godt med opmærksomhed
Erhvervspolitisk direktør Torben Liborius i Dansk Byggeri hilser interessen på Christiansborg velkommen ud fra et grundsynspunkt om, at man til stadighed bør have opmærksomhed på betalingsbetingelser og -frister.

- Det er berettiget at genopfriske reglerne og minde om god skik og gode retningslinjer, selv om forsinkede betalinger fra kommuner ikke er det største problem, siger Torben Liborius og fortsætter:

- Det er ikke mit indtryk, at kommunerne er dårlige betalere. Det er mit indtryk, at der ind imellem er kommuner, der overser noget eller har administrative rutiner, som gør godkendelse lidt langsommelig. På byggeriets område har vi AB-systemet, som langt det meste byggeri heldigvis gennemføres i henhold til. Det er muligt, at betalingsfristerne ind imellem fraviges, men generelt er kommuner gode kunder.

Strammet op med e-fakturaer
En ældre undersøgelse om kommuners betalingsadfærd er uaktuel, for den blev lavet under finanskrisen, hvor virksomhederne var hårdt pressede og sårbare, forklarer Torben Liborius.

- Vi har sagt det flere gange, og kommunerne har reageret og strammet op. Både virksomheder og kommuner er blevet bedre til at bruge de elektroniske systemer til fakturahåndtering. De faste procedurer kan sikkert forbedres rundt omkring, men kommunerne er ikke bevidst langsommelige betalere.

Kommunernes Landsforening er anmodet om en kommentar, men er ikke vendt tilbage inden deadline.