Efter en hård konkurrence, med mange nominerede, har Licitationen-Byggeriets Dagblad og Mester Tidende udpeget de fem mest it-modne håndværks- og entreprenørvirksomheder inden for fem vigtige discipliner i byggeprocessen.
- Igen i år viser konkurrencen, at mange håndværks- og entreprenørvirksomheder har taget it-værktøjer til sig, og bruger dem aktivt og fuldt ud i virksomheden. Og det er netop formålet med konkurrencen, siger Mester Tidendes chefredaktør, Klaus Tøttrup.
På baggrund af de mange som har deltaget i konkurrencen, mener Klaus Tøttrup, at der er en klart stigende tendens til, at de virksomheder, der arbejder med it-værktøjer er meget målrettede og fokuserede på at få implementeret it-værktøjer, som øger effektiviteten, skaber overblik, og som i sidste ende skal forbedre bundlinjen.
Fokus på IT-værktøjer
- Lidt populært kan man sige, at hvis man ikke kun vil konkurrerer om at slå søm i og lægger mursten, så skal man være skarp, når man kalkulerer og når man styrer processerne. Her er der stadig gevinster at hente, hvis man formår at implementere det rigtige it-værktøj, siger Klaus Tøttrup.
Dansk Byggeri oplever man samme målrettede fokus.
- De gamle processer er for alvor på vej ud til fordel for de digitale, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.
- It-værktøjerne kommer til at påvirke bygge- og anlægsbranchen de kommende år. Andre brancher har over de seneste mange år gennemgået store forandringer, fortsætter han.
Han ser samtidig, at virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen flytter sig og tager nye it-værktøjer i brug.
- Faktisk er rigtig mange af vores medlemmer allerede godt i gang med at udnytte it-værktøjerne i deres forretning, siger Michael H. Nielsen.
Præmierne overrækkes på Dansk Byggeris it-messe henholdsvis den 5. og 6. februar i Taastrup og Århus.
Rollemodeller viser byggeriet vejen mod digitalisering
Danmarks mest IT-modne håndværks- og entreprenørvirksomheder hædres på Dansk Byggeris it-messe