23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tilliden til håndværkere er høj

Forbrugerne hverken handler om prisen eller indhenter konkurrerende tilbud, når håndværkere skal udføre private opgaver

De fleste forbrugere tager en enkelt håndværkers tilbud og pris for givet uden at undersøge, om de kan få noget bedre. Og mange har kun en mundtlig aftale om selv større håndværksarbejder.

Det fremgår af en rundspørge, som analyseinstituttet Wilke har gennemført for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

1.160 danskere er blevet spurgt om deres erfaringer med håndværkere de seneste to år. Blandt de 400 personer, der har fået udført opgaver til mellem 10.000 kroner og 100.000 kroner, har hver fjerde kun haft en mundtlig aftale.

- Det kommer bag på os, at så mange forbrugere nøjes med en mundtlig aftale med deres håndværker. Begge vil have glæde af en skriftlig aftale, fordi det mindsker sandsynligheden for misforståelser og efterfølgende klagesager, siger vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Mette Rose Skaksen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web02