23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fald i dansk boligbyggeri rammer NCC

Bygge- og anlægsvirksomheden NCC øger omsætningen i Danmark, men kan mærke begyndende fald i ordrer på byggeri af boliger

Svenske NCC vil formentligt komme tættere på den absolutte topplacering målt på omsætning, når Licitationen - Byggeriets Dagblad udgiver hitlisterne over de største byggevirksomheder i Danmark i 2018 senere på året.

Det vil være konsekvensen af en imponerende vækst i omsætningen på mere end 1,6 mia. kr. fra 2017 til 2018. Fremgangen trues dog af en begyndende negativ udvikling på det danske marked.

Det skyldes, at NCC oplever en faldende efterspørgsel på nye boliger herhjemme.

- Efterspørgslen på nybyggeri af boliger har ligget på et højt niveau, men er blevet svagere i Sverige og i slutningen af året også i Danmark, siger Tomas Carlsson, adm. direktør i NCC-koncernen.

Han forventer, at NCC kan vokse på andre områder i Danmark:

- Vi er store i Danmark, så vi kan kompensere for de færre nybyggerier på andre områder.

Af regnskabet fra koncernen fremgår det dog, at ordretilgangen faldt fra 4.290 mio. kr. i 2017 til 4.264 mio. kr. i 2018 i Danmark.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.108|instance-web01