23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Skive, Odder, Galten, Fjerritslev og Vandel

REGION MIDTJYLLAND

SKIVE

Renovering af legepladser og skolegårde
Skive byråd har frigivet 3.793.379 kr. til renovering af legepladser og skolegårde.

På baggrund af ansøgninger fra skoler og dagtilbud i kommunen har kultur- og familieforvaltning lagt en plan for, hvilket projekter, der skal have gælde af pengene.

SKIVE

Sti- og haveanlæg
Spar Vest Fonden gav i august 2018 Skive Kommune tilsagn om, at fonden vil støtte fire konkrete Big-Blue-projekter med i alt 10 mio. kr.

Tilskuddet fra Spar Vest Fonden er betinget af, at alle fire projekter gennemføres indenfor en tidshorisont på tre år, samt at Skive Kommune medfinansierer projekterne med yderligere 30 mio. kr.

Som det første delprojekt påbegyndes realisering af delprojekt nr. 4, som er et sti- og haveprojekt ved Gl. Skivehus.

Hertil anlægsbevilgede Skive byråd forleden 4 mio. kr.

De øvrige tre BigBlue-projekter banestien (etape 1), idræts- og kulturparken ved Skive stadion og Museumsparken og opholdsarealet ved Skive Å modsat Søndercenteret.

Projekterne indgår i visionsplanen BigBlue Skive. Visionsplanen er en langsigtet plan, som skal udvikles i små skridt med Skive Å som omdrejningspunktet. Formålet er, at Skive Å åbnes for offentligheden og gøres mere tilgængelig.

Det er ambitionen, at de fire projekter er afsluttet til udgangen af 2020.

For- og detailprojekteringen er allerede igangsat på flere af projekterne. Forventet anlægsstart er primo 2019.

Delprojekt nr. 4 omfatter en stiforbindelse langs Skive Å på strækningen fra Østerbro til den ny stibro ved Lidl, samt et tilhørende haveanlæg ud for Gl. Skivehus.

Desuden indgår en spunsløsning som højvandssikring, samt en adgangstrappe mellem Gl. Skivehus og Annekset som en del af projektet.

ODDER

Trafiksikring
Odder byråd har afsat 1,2 mio. kr. på anlægsbudgettet for 2019 til realisering af trafiksikkerhedsprojekter på gennemfartsveje i landsbyer og mindre bysamfund, og dem beder forvaltningen nu om at få anlægsbevilget.

Pengene foreslås blandt andet brugt på nogle projekter i Saksild by. Projekterne omfatter byporte og et krydsningspunkt. Desuden foreslår forvaltningen, at der investeres i opsætning af fartmålere i begge ender af Strandvejen i Rørth.

Miljø-, teknik- og klimaudvalget besluttede forleden at bakke op om forvaltningens indstilling.

GALTEN

Varmepumpeanlæg
Galten Varmeværk ønsker at supplere deres nuværende anlæg med et varmepumpeanlæg for at mindske afhængigheden af træflis og for at optimere driften under hensyn til udvikling i priser på flis og el.

Endvidere har de eksisterende fliskedler en alder, især den største på 10 MW, som vil medføre øgede udgifter til vedligehold.

Varmeværket har indsendt et projektforslag til Skanderborg Kommune, hvor Miljø- og planudvalget på tirsdag beslutter, om forslaget skal sendes i høring hos berørte parter i fire uger.

Såfremt varmepumpeanlægget ikke etableres, skal Galten Varmeværk have udvidet siloen til træflis samt renoveret begge fliskedler.

REGION NORDJYLLAND

FJERRITSLEV

Restaurering af vandløb
Jammerbugt Kommune har givet tilladelse til regulering og restaurering af vandløb på Grønnestrand i forbindelse med i forbindelse med projektet "Naturlig hydrologi ved Grønnestrand".

Projektet omfatter sløjfning af tre grøfter, omlægning af to vandløbsstrækninger, udskiftning af rør, oprensning af grøft og etablering af nyt afløb fra sø.

Der kan klages over afgørelsen frem til 4. marts.

REGION SYDDANMARK

VANDEL

Solcellepark
Erhvervspark Vandel ønsker at opføre en ny solcellepark i et område, der ligger imellem to planlagte områder til solceller. Erhvervspark Vandel har derfor anmodet Vejle Kommune om at udarbejde en lokalplan for området, så ønsket kan opfyldes, hvilket er sket.

Lokalplanen har til formål at give mulighed for etablering af et teknisk anlæg til energiforsyning i form af solcelleanlæg, samt eventuelt byggeri og anlæg i tilknytning hertil.

Lokalplanens område er cirka 12,5 hektar.

Teknik- og Miljødirektøren indstiller, at lokalplanforslaget og det tilhørende forslag til kommuneplantillæg godkendes og fremlægges i offentlig høring i otte uger.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.162|instance-web02