23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Direktør forventer mindre af indeværende regnskabsår

Det er ikke planen, at Skou Gruppen skal vokse i samme tempo i indeværende regnskabsår som det seneste

Mens det de senere regnskabsår kun er gået én vej for Skou Gruppen A/S, nemlig frem, har entreprenøren ikke planer om at vokse i samme tempo i indeværende regnskabsår.

- Vi vil være rigtig godt tilfreds med 400-500 mio. kr. i omsætning, siger adm. direktør Martin Skou Heidemann, der kan se tilbage på et 2017/18, hvor omsætningen er nået op på knap 600 mio. kr.

Hensyn til medarbejderne, der har arbejdet hårdt, er en af forklaringerne, fortæller direktøren, der desuden fremhæver fornemmelse af, at markedet flader ud samtidigt med, at konkurrenterne sænker priserne.

Forventningen er derimod fortsat en overskudsgrad over syv procent, som Skou Gruppen har præsteret i både 2017/18 og 2016/17.

Holder fast i høj overskudsgrad
Entreprenøren holder desuden fokus på de samme typer opgaver. Det gælder komplicerede renoveringssager og nybyggerier for offentlige bygherrer.

Trods forventning om en lavere omsætning er der ikke planer om fyringer.

- Mange af de opgaver, vi har i indeværende regnskabsår, er mere mandskabstunge, siger Martin Skou Heidemann.

Han fortæller, at de gør alt for at fastholde de timelønnede medarbejdere. Virksomheden skruer hellere ned for brugen af underentreprenører og planlægger at lave mere i egenproduktion i indeværende regnskabsår.

Af opgaver kommer blandt andre en stor renovering for Bo-Vest i Albertslund Vest til at fylde.

Her er der tale om en renovering af over 300 rækkehuse, fortæller direktøren, der også påpeger, at virksomheden vil fortsætte med at tage lærlinge.

- Vi synes, at flere skal tage ansvar for at tage lærlinge, siger han og oplyser, at Skou Gruppen i øjeblikket har 28.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.142|instance-web01