Christina Hvid, 48, tiltræder 1. marts som ny adm. direktør for Molio - Byggeriets Videnscenter.
- Jeg har nok blik for, at en hel fødekæde skal hænge sammen, siger hun til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Hvad er Molio?Molio - Byggeriets Videnscenter er etableret i foråret 2016 ved en sammenlægning af bips og Byggecentrum.
Videnscenteret er en selvejende, non-profit organisation og er uafhængig af særinteresser. Molio arbejder med digitalisering, produktudvikling, læring, formidling, salg- og markedsføring, udvikling og brugerinddragelse. Disse kompetencer giver ifølge Molio de bedste betingelser for at levere de værktøjer og produkter, der til hver en tid er relevante for byggebranchen og samtidig drive en sund forretning. Kunde- og netværkskredsen omfatter hele byggeriets værdikæde; bygherrer, arkitekter og ingeniører, rådgivere, entreprenører og leverandører. Molio har hovedsæde i Herlev og kursuscenter i Middelfart. |