23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Hørsholm, København og Kalundborg

REGION HOVEDSTADEN

HØRSHOLM

Sandfodring
Ved budgetforhandlingerne 2018-2021 afsatte Hørsholm kommunalbestyrelse ni mio. kr. til et sandfodringsprojekt ved kommunens kyst langs med Rungsted Strandvej, og dette beløb søges nu frigivet. Hørsholm Kommunalbestyrelse tager stilling i sagen i dag.

Tidsplanen for projektet lyder på projektering og udbud i februar-august 2019 og udførelse af arbejdet næste år i januar-marts.

KØBENHAVN

Hegn
Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune skal på sit møde i dag tage stilling til, om der skal søges om en ny midlertidig dispensation til en ny hegnsløsning om kastefaciliteterne i Fælledparken. Dispensationen skal gælde til og med 2023, hvor et nyt atletikanlæg på Nørre Campus forventes at stå klar.

Fredningsnævnet har to gange før givet midlertidige dispensationer, fordi anlægget på Nørre Campus blev forsinket, og nævnet har givet udtryk for, at der ikke kan forventes flere dispensationer. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at Fredningsnævnet måske indvilger i endnu en dispensation, hvis der bliver tale om en ny og mere åben hegnsløsning, der bedre tilgodeser offentlighedens adgang. Forvaltningen ønsker derfor at etablere en ny hegnsløsning, hvor der etableres to automatiske, syv meter lange porte i det nuværende hegn. Det vil i givet fald koste 300.000 kr., skønner forvaltningen.

REGION SJÆLLAND

KALUNDBORG

Vejarbejde
I tilknytning til etableringen af den nye vejforbindelse mellem Klosterparkvej og Hestehavebakken i Kalundborg investerer Kalundborg Kommune 3,5 mio. kr. i forbedring af trafiksikkerheden på de omkringliggende veje. Der skal nu træffes beslutning om frigivelse af pengene og igangsætning af projekterne, som udføres på Raklev Skillevej, Raklev Høje, Hestehavebakken og ved tilslutningen af den nye vej til Hestehavebakken. Sagen behandles i første omgang i teknik- og miljøudvalget i dag.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.266|instance-web03