DTU-forsker: Naturløsninger er den bedste klimasikring

I går blev regeringens hovedstadsudspil præsenteret. Planerne vil blandt andet klimasikre de grønne områder, der ligger mellem Københavns omegnskommuner.

Til det formål bliver den såkaldte Fingerplan fra 1947 inddraget, nu til at opsamle en stor del af de voksende regnmængder, som fremtiden, ifølge forskerne, vil byde på.

En af de forskere, der arbejder med klimaspørgsmål og vandhåndtering til dagligt hedder Karsten Arnbjerg-Nielsen. Han er professor på DTU’s afdeling for Vand- og Miljøteknologi og har de seneste 10 år arbejdet med at forstå klimaændringer og deres påvirkninger af byers vandinfrastruktur. Han ser et stort behov for koordinering af fremtidens klimaindsats og arbejdet med håndtering af de øgede regnmængder.

- Man kan måske godt sætte en prop i ved Lyngbyvejen, så vi ikke længere oplever oversvømmelser her. Men så kommer der mere vand til Nørrebro. Måske kan Rødovre Kommune også gøre noget mere for at beskytte sine borgere mod vandet, på en måde så det giver større oversvømmelser i Ballerup eller i Hvidovre, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Mere natur mindre teknik
Han mener, at regeringens plan om at nedsætte en arbejdsgruppe, lyder som en god idé.

- Det falder godt i tråd med det arbejde for klimasikring, man har set de senere år, nemlig at arbejde hen imod mindre tekniske og mere naturbaserede løsninger, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

En af hans pointer er, at ved at gøre det så naturligt som muligt, styrker det også de rekreative kvaliteter.

- Arbejder man med et meget hårdt system, for eksempel rørløsninger, kan det virke supergodt - lige indtil det ikke virker mere. De naturbaserede løsninger er desuden bedre til at give advarsler, da de blandt andet kan forsinke vandet. 

Hvor meget bør man investere i klimasikring og vandhåndtering i fremtiden?
- Det afhænger af, hvordan man har det med risikoen. Vælger man en lav investering, vælger man også at leve med jævnlige oversvømmelser - med de materielle og psykologiske følger, det får. Det afgørende er, at man gør sig klart, hvor store værdier, der kan være på spil, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Og de kan være rigtig store.

Langvarige konsekvenser
DTU-forskeren fortæller, at man her syv år efter den store tsunami i Japan stadig er i gang med at genopbygge rensningsanlæg.

- Og da Bangkok i Thailand for nogle år siden oplevede en oversvømmelse, påvirkede det prisen på harddiske over hele verden, fordi den fabrik, der fremstiller rigtig mange af dem, blev ramt, siger han til Licitationen.

Også Danmark kan være i risikozonen:

- Hvis for eksempel en virksomheden som Chr. Hansen Holding A/S blev oversvømmet, ville det være svært at lave mælkeprodukter til en stor del af verden, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen

Flere ambitioner ønskes
At bruge de grønne kiler i Fingerplanen til at klimasikre hovedstadsområdet bliver budt velkommen hos flere omegnskommuner.

Spørgsmålet er, om ambitionerne matcher målene om at gøre Danmark CO2-neutralt i 2030 og de ønsker, som de 12.000 nye Københavnere, der hvert år kommer til hovedstaden, har.

Partner og kreativ direktør Ole Hornbek i arkitektvirksomheden JJW Arkitekter har gennem mange år arbejdet med boliger og landskaber i København og omegn, og han ser tegn på, at planlægningen hænger fast i nogle gamle mønstre:

- Det er fint at bruge fingerplanen til klimasikring, men spørgsmålet er, om den bør revitaliseres på en helt anden måde. Mange af de grønne løsninger, København oplever i disse år - små grøntsagshaver mellem p-pladserne for eksempel - virker som lappeløsninger, siger han til Licitationen.

Hvis man derimod ønsker at gøre noget for en bæredygtig fremtid, kræver det helt andre tiltag, samarbejde mellem kommunerne, stor tværfaglighed i byplanlægningen og et opgør med både transportmønstre og måder at bo og arbejde på.

- Det er som om, at de gamle opdelte byrum for boliger og arbejdspladser stadig består. Og problemerne med trafikpropper og klimaforandringerne bliver heller ikke for alvor adresseret i den vækstterminologi, der bliver lagt frem.