23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Jysk byggefirma forventer mindre landbrugsbyggeri

Entreprenørfirmaet Hansen & Larsen A/S fra Skjern kan godt mærke, at der ikke er den samme investeringslyst i landbruget som tidligere.

Landbrugsbyggeri udgør normalt en pæn del af aktiviteten i det vestjyske byggefirma, men det vil formentlig ikke være tilfældet i det kommende år.

- Når vi kigger fremad, kommer landbrug ikke til at fylde så meget, som det har gjort tidligere, siger adm. direktør og medejer Karsten Larsen.

Han tilføjer, at det ikke skyldes manglede villighed til at lave landsbrugsbyggeri.

- Det vil vi gerne, men der er bare ikke så meget aktivitet i øjeblikket. Men vi skal nok være klar, når det begynder at komme igen, hvilket jeg er overbevist om, at det gør.

Opgaver på andre områder
Dansk Byggeri forudså da også et fald i landbrugsbyggeri i sin seneste konjunkturanalyse. Blandt andet på grund af sommerens tørke vil mængden af nybyggeri inden for området falde fra 0,92 mio. kvm i 2018 til 0,85 mio. kvm i 2019. Herefter ventes det igen at stige til næste år til et niveau omkring 0,95 mio. kvm.

Trods nedgangen inden for landbrugsbyggeri forventer Hansen & Larsen at fastholde aktivitetsniveauet i indeværende år.

- Vi har en forventning om, at vi kommer til at lave en del bolig og industri, og vi har også udført opgaver inden for energiområdet for en række varmeværker, siger Karsten Larsen.

Hansen & Larsen øgede overskuddet med cirka 20 pct. i 2017/18, så bundlinjen nu er på 9,1 mio. kr. før skat. Virksomheden forventer et tilsvarende niveau i 2018/19.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web04