23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Byggefirmaer forventer lavere vækst

En undersøgelse blandt byggevirksomhederne i Dansk Industri viser tegn på afmatning i markedet

Hvis byggeriet kørte i overhalingssporet på den tyske autobahn i 2018, så er der mere omfartsvej over tempoet i 2019.

Der er nemlig udsigt til lavere vækstrater.

- Vi kører nu fra motorvejen ud på landevejen. Det går langsommere, men vi skyder stadig en god fart, lyder det fra chefkonsulent Rikke Lysberg Bernbom fra DI Byg.

En ny undersøgelse blandt organisationens medlemmer viser, at der er udsigt til lavere vækst i omsætning, indtjening og beskæftigelse i 1. kvartal 2019. Færre tror således på fremgang sammenlignet med seneste tilsvarende undersøgelse fra 4. kvartal 2018. Målingen viser dog stadig et indeks over nul, hvilket betyder, at der fortsat er tro på fremgang.

Risiko for sidevind
Undersøgelsen bekræfter en tidligere prognose fra DI Byg, der peger på lavere vækstrater i 2019.

- Vi forventer en vækst på omkring fire procent i 2019. Sidste år var der en vækst på omkring seks procent, siger Rikke Lysberg Bernbom.

Tendensen med et lavere tempo er på linje med, hvad Dansk Byggeri ser i markedet, fortæller cheføkonom Bo Sandberg.

- Efter en periode på fem år med kraftig medvind, er branchen på vej ud i noget sidevind. Det er et terræn, der fortsat giver mulighed for vækst, men det kan også blæse nogen omkuld, siger han.

Bedre end BNP
Begge byggeøkonomer fastholder dog, at det stadig går fremad, selvom tempoet er lavere.

- Der er stadig godt gang i byggeriet, og de fire procents vækst, som vi forventer, er højere end forventningerne til BNP-væksten på cirka 2 procent, siger Rikke Lysberg Bernbom.

DI Byg fremhæver energirenovering som et forretningsområde i vækst, mens boligbyggeriet er på vej nedad.

Bo Sandberg peger på, at der i øjeblikket er tale om et todelt marked. Selvom etagebyggeriet kølner af, er der gang i boligmarkedet og byggeriet generelt. Anderledes ser det ud for anlægsmarkedet, som står stille og går tilbage på vej- og baneområdet.

- Især på vej- og baneområdet er der huller i markedet i 2019 og nok også i 2020, indtil Femern-projektet kommer i gang. Samlet for bygge- og anlægsbranchen betyder det en mere flad kurve, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.22|instance-web02