23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

FRI og Danske Ark: Det bliver sværere at drive virksomhed

Rådgiverbranchens organisationer afventer med spænding næste træk i det britiske Brexit-cirkus

Lene Espersen, adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder (Danske Ark) har med interesse og en vis bekymring fulgt afstemningen i det britiske parlament tirsdag aften.

Og hendes korte opsummering er:

- Det bliver vanskeligere at drive arkitektvirksomhed; spørgsmålet er bare hvor hurtigt det kommer til at gå.

Hun siger til Licitationen - Byggeriets Dagblad, at Danske Ark i lighed med byggeriets organisationer og virksomheder nu vil afvente det næste skridt fra Storbritannien i forhold til EU.

- Vi og alle andre aner ikke, om der laves en ny aftale eller der kommer hård Brexit. Der er nu - tolv timer efter afstemningen i det britiske Underhus - fortsat for meget usikkerhed omkring, hvor det lander, så vi må vente og se. Det kan ende med en hård Brexit, ensbetydende med det store kaos og bureaukrati - eller en blødere løsning, der i bedste fald sikrer en overskuelig overgangsfase til gavn for befolkning og virksomheder, siger Lene Espersen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Tvivlsomme investeringer
Henrik Garver, adm. direktør hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, er ikke umiddelbart overrasket over lussingen til Theresa Mays plan.

- Men behovet for en aftale er der stadig. Og man kan måske forstille sig et scenarie med en længere overgangsordning, hvis det er det, der skal til.

Men for de danske rådgivende ingeniørvirksomheder fortsætter usikkerheden, ifølge Henrik Garver.

- Medlemsvirksomhederne har to primære udfordringer: Arbejdskraft og mobilitet samt kapital, det vil sige blandt andet om investeringerne i britiske virksomheder kommer hjem igen. Begge elementer ved Brexit har været diskuteret længe i branchen, understreger Henrik Garver.

Han håber på en løsning, der vil komme de mange udenlandske rådgivere i England til gavn.

- Alternativet er uoverskueligt, og kan i værste fald betyde, at mange må forlade landet, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.16