23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Opkøb giver ny partnermodel hos Arkitema

For halvanden måned siden var Cowis opkøb af Arkitema Architects en realitet. Dermed blev virksomheden til en af Nordens største rådgivergiganter.



I kølvandet på begivenheden blev det også tid for Arkitema til at revurdere partnerlandskabet.



Det betyder, at nye titler samt en lang række udnævnelser i virksomheden nu er klar.



- Initiativet skal styrke det arkitektoniske fokus og forretningstilgangen, siger adm. direktør i Arkitema Architects, Peter Hartmann Berg.



Overgangen fra at være partnerejet til nu en del af en koncern, har givet ledelsen anledning til at danne en ny partnerstruktur, der fremover vil bestå af tre niveauer, nemlig partner, associated partner og associate.



Ligger der en modsætning i, at I går ud med en ny partnerstruktur, når Arkitema nu er opkøbt af Cowi og dermed ikke længere er partnerdrevet?

- Jeg forstår godt spørgsmålet, for tidligere var det jo et spørgsmål om ejerskab; meget ofte er traditionelle arkitektvirksomheder bundet op på ejerskab. Men der er på ingen måde tale om en modsætning. Den nye struktur er aftalt med Cowi, og selv om der nu ikke ligger noget ejerskab i partnertitlen, bliver titelstrukturen styrket, fordi det er et stærkt signal i forhold til niveau, graden af det mandat, man har. Partnertitlerne signalerer desuden fortsat en anerkendelse af medarbejdernes arkitektoniske og forretningsmæssige resultater, siger Peter Hartmann Berg til Licitationen - Byggeriets Dagblad.



Hvor ligger fordelene i den nye partnermodel?

- Vi kan give mange gode kolleger nye muligheder i organisationen. Samtidig giver det os mulighed for at understrege vigtigheden af at arbejde med et højt arkitektonisk niveau i vores opgaver, siger Peter Hartmann Berg, der ligesom ved købskontraktens underskrivelse understreger, at den arkitektoniske fane bliver holdt højt.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.15