Cirklen blev hans skæbne

Rejser giver inspiration. De åbner porte til skaberkraft og kan i visse tilfælde berige det land, man vender tilbage til.



Havde arkitekten Knud Munk for eksempel ikke været en tur i Usbekistan og oplevet den islamiske arkitektur med de grå teglhuse og blåglaserede kupler var det ikke sikkert, at København i dag havde haft et Thyco Brahe Planetarium med den tiltrækningskraft, som det har.



Med udgangspunkt i mantraet "vilje til form" skabte Knud Munk (1936-2016) arkitektur i skarp konkurrence med det 20. århundredes bedste arkitekter.



Det fortæller Munks mangeårige medarbejder, arkitekt Jørgen Kreiner-Møller om, i en fin portrætbog, der fortæller om Munk og ikke mindst hans livsværk, der omfatter markante bygninger som Planetariet i København og Trommen i Hørsholm.



Forfatteren fortæller om et talentfuldt menneske, der også var en sky kunstner og som havde det svært i rampelyset.



Økonomisk bevidst

Hans virksomhed havde måske ikke en strategi i moderne forstand, men Munk var forud for sin tid i flere henseender: Han var økonomisk bevidst, hyrede ikke folk fra højre og venstre, og først og fremmest forstod han tidligt, at der skulle en enkel, original og gennemgribende hovedidé til for at vinde de arkitektkonkurrencer, som for 20-30 år siden næsten alle var åbne og offentlige.



For kendere var arkitekten både i sin tid og forud for den. Og dybt inspireret af de store mestre, som for eksempel amerikanske Louis Kahn.



Knud Munk stod med sine stærkt skulpturelle greb, smukke detaljer og originale tilgang til opgaverne i gæld til den nordiske modernisme med navne som Hans Asplund, Alvar Aalto og Arne Jacobsen.



Tiderne skiftede

Men tiderne skiftede, og arkitekten oplevede op gennem 1990’erne en række skuffelser.



Og han havde heller ikke just altid sit væsen med sig. Som Jørgen Kreiner-Møller skriver på sin både letflydende og indlevende facon:



"Somme tider kunne han nærmest skræmme bygherren væk. Det skete for eksempel, da han insisterende modsagde en Carlsberg-direktør om farven på de teglsten, der skulle bruges til deres nye hovedsæde. I det tilfælde lykkedes det Munk at skabe meget stor modvilje mod sig selv og projektet, og Carlsberg fik ikke noget nyt hovedsæde i den omgang."



Bogen om den gådefulde og meget vidende arkitekt er rigt illustreret med fotografier af den erfarne arkitekturfotograf Torben Eskerod og naturligvis Knud Munks egne tegninger og skitser fra Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger.



Og hvordan endte det så?

Munk havde i en alder af 60 år fået slidt psyken ned, og skuffet og deprimeret rejste han til Frankrig med ordene "jeg skal også nå noget andet i mit liv".



Det blev til næsten 20 meget stille år i en lille lejlighed i den gamle og mørke del af Nice.



Men hans bygningsværker lyser stadig.



Vilje til Form - om arkitekten Knud Munk 

Af Jørgen Kreiner-Møller 

Fotos: Torben Eskerod 

184 sider 

350 kr. 

Forlaget Vandkunsten 

Er udkommet