23948sdkhjf

Gør lang levetid en bygning bæredygtig?

En række kolleger fra forskningsverdenen og træbranchen står bag dagens debatindlæg, der diskuterer hvorvidt lang levetid af et byggeri er ensbetydende med, at bygningen er bæredygtig

Bæredygtighed er højt på dagsordenen i dansk byggeri, og branchen arbejder målrettet på at reducere byggeriets klimabelastning. Alligevel eksisterer der stadig misforståelser omkring bygningers bæredygtighed. For eksempel bragte Licitationen -Byggeriets Dagblad 18. december 2018 et interview med arkitekt Christian Cold, Entasis, der beskriver in-situ støbte betonbygninger som bæredygtige grundet deres lange levetid. Christian Cold opererer med et begreb, han kalder "ægte bæredygtighed" som er, når en bygning "kan stå i 300 år - og derfor betyder det også mindre, om man har brugt lidt energi på at brænde noget kalk." Dette er udtryk for en uheldig sammenblanding af begreber, der kan medføre uhensigtsmæssige materialevalg i forhold til at skabe en bæredygtig byggebranche.

Nybyggeri belaster klimaet her-og-nu
Bygninger opføres for at opfylde menneskelige behov fx boliger. Så længe bygningen ikke rives ned, kan den opfylde disse behov ved at være i brug. Ved en lang levetid varer det længere, før vi skal forbruge energi og materialer til en ny bygning for at opfylde de samme behov. Det er dog ikke ensbetydende med, at konstruktionen er bæredygtig.



Selvom en lang levetid sparer energi og materialer i det lange løb, så er opførelsen af nybyggeri altid forbundet med en klimabelastning her-og-nu i form af CO2-udledninger fra fossile brændsler. Her udmærker betonbyggeri sig ved et stort energiforbrug til produktion af materialet. Således udledes der otte gange mere CO2 per kubikmeter materiale fra betonproduktion end fra produktion af konstruktionstræ. Det er derfor misvisende, når Christian Cold anser betonproduktion som brugen af "lidt energi på at brænde noget kalk". Særligt in-situ støbte bygninger har en høj klimabelastning fra produktion og opførelse. En nylig rapport fra det svenske miljøinstitut IVL viser, at klimabelastningen fra opførelsen af in-situ støbte etagebyggerier er 30 % højere end for tilsvarende bygninger af præfabrikerede betonelementer og 60 procent højere end for træbyggeri.

Lang levetid er kun den halve løsning
En bygnings klimabelastning skal ses over hele dens livscyklus med bidrag fra både opførelsen, driften, vedligeholdelse og bortskaffelsen. Eftersom byggebranchen er blevet bedre over årene til at opføre energieffektive bygninger, er klimabelastningen fra opførelsen nu af samme størrelsesorden som driften i hele bygningens levetid. Det giver derfor en markant effekt både at reducere klimabelastningen fra opførelsen, og at sikre en lang, vedligeholdelsesfri levetid. Her har træmaterialer markante fordele, som vi er nødt til at udnytte mere i dansk byggeri. Træbyggeri har ikke kun en lav klimabelastning ved opførelsen, men ved fornuftigt bygningsdesign kan man desuden sikre en lang levetid. Det er etageejendommene i Københavns brokvarterer et tydeligt bevis på. Hovedparten af disse er 100-150 år gamle og opført med tagkonstruktioner, etageskel og vægge af træ. Ydervægge, tagbeklædning og fundament er udført i tegl og beton, der beskytter trækonstruktionen og sikrer en lang, vedligeholdelsesfri levetid. På lignende vis skal vi anvende materialer med omtanke for deres fordele og ulemper for at skabe en moderne, bæredygtig byggebranche. Således viser videnskabelige undersøgelser, at klimabelastningen fra etagebyggeri over hele livscyklussen kan reduceres cirka 50 procent ved at bygge i træ med betonfundamenter sammenlignet med tilsvarende betonbyggeri.

Bæredygtig omstilling skal ske nu
Nye tal fra "Global Carbon Budget" viser at 2018 bliver det år, hvor verdens CO2-udledning sætter rekord. Vi er således milevidt fra at opfylde Parisaftalen og faktisk reducere vores CO2-udledninger, og byggebranchen ligger højt på listen af klimasyndere. Vi er derfor tvunget til at satse seriøst på en bæredygtig omstilling af byggebranchen nu. Det kræver at hele branchen har styr på, hvordan man karakteriserer bæredygtigheden af et byggeri, så vi undgår misforståelser og selvopfundne bæredygtighedsbegreber, der ikke har rod i videnskabelige fakta.

Af Emil Engelund Thybring og Palle Madsen (Københavns Universitet), Finn Larsen (Rambøll), Mikael Koch (Træinformation), Jakob Rygg Klaumann (Dansk Træforening) og Jan Søndergaard (Dansk Skovforening)

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter på artiklen (1)
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125