23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Ringsted, på Stevns og i Vejle

REGION SJÆLLAND

RINGSTED

Trafikregulering
Ringsted Kommune planlægger at få undersøgt den trafikale situation på Nordre Ringvej mellem krydset Roskildevej/Holbækvej og krydset Nordre Ringvej/Klostervangen.

Administrationen har indhentet tilbud på rådgiverydelser til at foretage en analyse af eftermiddagstrafikken på vejstrækningen mellem Holbækvej/Roskildevej og Nordre Ringvej/Klostervangen, hvor der ofte opstår problemer. Rådgiver skal belyse, hvad det er, der skaber problemerne og komme med forslag til, hvad der kan gøres for at forbedre trafikafviklingen.

Direktionen indstiller, at byrådet anlægsbevilger 0,455 mio. kr. til finansiering af en trafik-, bus- og uheldsanalyse. Økonomiudvalget tager stilling i sagen på sit møde i morgen.

STEVNS

Udskiftning af vejbrønde
I 2017 og 2018 har Stevns Kommune fået gennemgået brønde og ledninger i åbent land med henblik på registrering af tilslutninger. Samtidig er der lavet en tilstandsvurdering, og det har vist sig, at en række brønde og ledninger står til udskiftning.

Kommunen har afsat 600.000 kr. til udskiftning af de dårligste brønde og ledninger, og dette beløb beder administrationen nu kommunalbestyrelsen om at frigive. I første omgang er sagen på dagsordenen i udvalget for plan, miljø og teknik i morgen. 

REGION SYDDANMARK

VEJLE

Vejarbejde
Lyskrydset ved Buldalen i Vejle blev i sin tid udformet som et midlertidig anlæg, men der skal nu findes en permanent løsning på Buldalens tilslutning til Bredstenvej. Vejle Kommune og Vejdirektoratet har aftalt, at der skal udarbejdes et skitseprojekt for et tre-faset signalanlæg med adskilte venstresvingsbaner. Det medfører en sideudvidelse af vejen.

Sagen er på dagsordenen, når økonomiudvalget i Vejle Kommune i dag holder møde. Her skal der tages stilling til de bevillingsmæssige konsekvenser.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03