23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bygherrer efterlyser åbne filformater

Mangelfuld kommunikation. Dårligt samarbejde på tværs af faggrupper. Og uklarhed om ejerskab til data.

Forhindringerne er mange, før et byggeprojekt kan kaldes vellykket. Og fejl bliver først rigtig dyre, hvis de opdages på byggepladsen.

Det mener Thomas Graabæk, der er partner og BIM-arkitekt hos BIM Equity, der yder digital support til byggeriets virksomheder. Han oplever et stort behov hos bygherrerne for at fremtidssikre deres data, hvilket ifølge ham kræver åbne filformater.

- Det kan være på den korte bane, hvor rådgivernes 3D-modeller skal benyttes af entreprenøren, eller på den længere, hvor bygherrerne skal kunne tilgå driftsdata mange år ud i fremtiden, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Naturligvis er fil-formater ikke en universalkur, men Thomas Graabæk konstaterer, at bygherrerne i stigende omfang anbefaler åbne fil-formater til deres projekter, og den efterfølgende drift.

For mange arbejdsgange
Spørgsmålet er dog, om alle de digitale børnesygdomme er væk.

I boligforeningen DAB, Dansk Almennyttigt Boligselskab, fortæller BIM- og tegningsansvarlig Mogens Bundgård Andersen, at boligselskabets drifts- og økonomisystemer fortsat er bygget op omkring modeller i originalformatet, typisk i programmet Revit, der bruges af 90 pct. af byggebranchen.

- Hovedparten af de udvekslinger af informationer, der sker undervejs i en byggeproces, sker indbyrdes mellem rådgiverne. Og de anvender ikke åbne formater. Undervejs får vi så informationerne udleveret, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.097|instance-web04