23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Prisen skal ikke være altafgørende

Ordregiveren skal ikke lade sig påvirke af en lav pris og foretage en usaglig favorisering af bestemte tilbud.

Det er formålet med et nyt lovforslag fra erhvervsminister Rasmus Jarlovs (K) hånd, hvor det såkaldte to kuvert-system betyder, at offentlige ordregivere kigger på kvaliteten, før der tages stilling til prisen ved offentlige bygge- og anlægskontrakter over 350 mio. kr.

Og det er et klogt træk, som erhvervsministeren er ude i her. For det må ikke være sådan, at staten, kommuner og regioner lader sig påvirke af en lav pris og dermed måske går på kompromis med kvaliteten. For det får man ikke nødvendigvis bedre byggerier ud af. Snarere tværtimod kan man frygte, at det bliver dyrere på den længere bane, fordi det bliver et dårligere byggeri med talrige udbedringer til følge.

Man kan dog spørge, hvorfor ministeren sætter tærsklen ved 350 mio. kr. Disse byggerier favoriserer i forvejen de større byggevirksomheder, fordi de mindre ikke har råd til at byde på dem. Tærkslen burde være lavere, således at byggerier, hvor de mindre bygge- og anlægsvirksomheder typisk har en chance, også kommer i spil. I forvejen har de mindre virksomheder svært ved at få foden indenfor på offentlige byggerier medmindre de er underentreprenører. Men et øget fokus på kvaliteten, før prisen kommer i spil, vil være en hjælp til de mindre virksomheder.

Offentlige bygherrer har selvfølgelig en forpligtelse til at forvalte vores skattekroner bedst muligt. Men det skal ikke ske ved at lave dårlige byggerier, som måske bliver dyrere i sidste ende.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109