23948sdkhjf

Totalentreprise på plads for yderligere 47.000 m2 i Carlsberg Byen

Zúblin skal bygge endnu et højhus i Carlsberg Byen. 

Den østrigsk ejede entreprenør er nu valgt som totalentreprenør på et 47.000 kvm stort byggeri i bydelens sydøstlige ende, Vogelius Tårn. Schmidt Hammer Lassen og Entasis er arkitekter, Steen Bisgaard landskabsarkitekt og Cowi ingeniører. 

I alt er der tale om fire nye projektet. Byggeriet omfatter tre karrébyggerier samt et højhus på 80 meter med 100 lyse lejligheder, størsteparten med altan. I karrébygningerne kommer der 116 lejligheder ligeledes med enten altan eller tagterrasse. 

Foruden boliger vil byggeriet omfatte cirka 7.000 kvm erhverv og cirka 3.300 kvm butikker herunder flere caféer.

Boligerne ligger omgivet af flere af de fredede bygninger, Carlsberg Byen rummer, blandt andet Mineralvandsfabrikken, Kedelhallen og Administrationsbygningen, som vil blive omdannet til fælles beboerhus i Carlsberg Byen. Ligeledes er byggerierne nærmeste naboer til Carlsberg Byens største park, J. C. Jacobsens Have. 

Züblin, Schmidt Hammer Lassen og Cowi arbejder også på det 80 meter høje tårnhus, Dahlbergs Tårn, og tilhørende karré på knap 40.000 kvm i Carlsberg Byens nordvestlige del. 

Tårnhusene indgår i en familie på i alt ni tårne, hvor Bohrs Tårn stod færdigt som det første i august 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156