23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nedriver risikerer fortsat fængsel i kartelsag

Det blev ikke et punktum, da Retten i Holbæk idømte en 76-årig ejer af et enkeltmands-nedbrydningsfirma en bøde på 100.000 kr. for overtrædelse af konkurrenceloven.



I stedet kører sagen nu ved Østre Landsret, da både forsvarer og Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) - også kaldet Bagmandspolitiet - har anket byrettens afgørelse.



SØIK gik i byretten efter en ubetinget fængselsstraf på ikke under seks måneder, mens forsvaret gik efter frifindelse eller alternativt en mindre straf.



De resultater går partnerne også efter i landsretten.



Mail er stridens kerne

Den 76-årige blev i byretten dømt for at have modtaget tilbud fra Søndergaard Nedrivning og derpå ladet sin egen virksomhed afgive tilbud på en underentreprise på et stort renoveringsprojekt på Amager tilbage i 2013. Et tilbud, der lå højere end Søndergaard Nedrivnings.



Bagmandspolitiet mener, at der er tale om kartelaftale af grov beskaffenhed, men byretten mente ikke, at der var tale om grov beskaffenhed og idømte den 76-årige en bøde.



Stridens kerne er netop mailen, og om den 76-årige selv har efterspurgt den. Det mener Bagmandspolitiet, mens forsvaret er af en anden opfattelse.



Ligesom tilfældet i byretten fastholder Mads Søndergaard fra Søndergaard Nedrivning, at han har sendt mailen, da der er kommet en forespørgsel på den. Han fortæller, at det skulle være sket over telefon.



- Kan der være andre grunde?, spørger senioranklager hos SØIK, Robert Hansen.



Det afviser Mads Søndergaard, ligesom han fra vidneskranken afviser, at han nogensinde uopfordret har sendt tilbud til en konkurrent, eller at mailen kan være sendt ved en fejl.



- Kan du huske den pågældende telefonsamtale?, spørger forsvarer Morten Bjerregaard Nielsen og får svaret "nej" fra Mads Søndergaard, hvis troværdighed forsvaret stiller store spørgsmålstegn ved blandt andet med henvisning til, at Mads Søndergaard er tiltalt for 89 forhold, men står til tiltalefrafald, da han gik til myndighederne først, efter at de ransagede virksomheden.



Fra vidneskranken afviser den 76-årige fortsat at kunne huske mailen, og han kan ikke komme med bud på, hvorfor Mads Søndergaard skulle have sendt den.



- Kan baggrunden være, at du har bedt Mads Søndergaard om priser på projektet?, spørger Robert Hansen.



- Nej, lyder det korte svar.



Påpeger mangel på beviser

Mens SØIK mener, at der er tale om grov beskaffenhed, gør Morten Bjerregaard Nielsen i sin procedure det klart, at han mener, at der skal ske frifindelse på bevisets stilling. Han fremhæver blandt andet, at ingen kan huske den pågældende mail, og at der er et "fuldstændigt fravær af tekniske beviser" for, at den skulle være blevet efterspurgt.



- Der er ikke beviser for, at mailen er efterspurgt, og det er ikke nok, at man har modtaget den, siger han blandt andet.



Desuden mener han, hvis retten finder, at mailen er blevet efterspurgt, ikke, at det er bevist, at situationen har beskadiget konkurrencen.



Retsmødet og forsvarerens procedure var ved avisens deadline ikke afsluttet. Sagen er berammet til at fortsætte i morgen torsdag.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141