23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danske arkitekter skal fremtidssikre britiske jernbanebroer

Gottlieb Paludan Architects vinder en stor britisk jernbane-konkurrence om at designe superfleksible gangbroer, der skal tilpasses elektrificeringen af jernbanenettet. Danskerne har nu vundet retten til at tegne prototypen

Arkitektvirksomheden Gottlieb Paludan Architects kan få stor indflydelse på fremtidens britiske jernbaner.

Blandt 120 forslag fra 19 lande har den danske tegnestue vundet en konkurrence med et broprojekt, kaldet ’The Framing Bridge", der ifølge designchef Thomas Bonde-Hansen fra Gottlieb Paludan Architects er fleksibelt, tilpasningsdygtigt og ikke mindst bygbart.

I konkurrencen har Network Rail - som ejer og driver 32.000 km af jernbanenettet i England, Wales og Scotland - efterspurgt en gangbro med optimal tilgængelighed.

Den skal kunne bruges på hele det engelske jernbanenet, hvor den skal forbedre adgangsforholdene for togpassagerer og andre fodgængere.

Nøgleordene i Gottlieb Paludan Architects’ brodesign har derfor været tilpasning, integration og identitet, ifølge designchefen.

- Broens enkle konstruktion og ramme skaber et åbent rum, hvor det er muligt at tilføje lokale træk eller kunstneriske elementer. Vi har lagt vægt på at skabe et brodesign, der kan præfabrikeres og monteres på stedet -med minimal indvirkning på jernbanedriften, siger designchef Thomas Bonde-Hansen.

Højere overgange
Han siger til Licitationen, at der skal bygges nye broer overalt, for at løse udfordringen med elektrificering af togdriften, hvor køremaster og -ledninger vil stille nye krav til frihøjde over skinnerne.

- Pludselig skal overføringerne væsentlig højere op. Det har vi også set i Danmark. Og jernbaneeksperter kalder faktisk elektrificeringen af togdriften for den største visuelle forandring i landskabet siden jernbanerne blev bygget, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Bliver det til et konkret projekt med Gottlieb Paludan som arkitekter?
- Ja, det skal viderebearbejdes; så det er dejligt, at det ikke slutter med at vi vinder en konkurrence. Intentionen fra Network Rail er, at vores projekt nu skal indgå i en designmanual, hvortil vi skal projektere en prototype. Brodesignet skal så indgå sammen med to andre broer, i andre former for udbud, så man kan vælge den brotype, der passer til det sted, hvor der skal bygges. Der er jo utallige varianter i landskabet, og behov i både de store og små byer.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.173|instance-web04