REGION HOVEDSTADEN
ALBERTSLUND
Masterplan
Med et overordnet ønske og vision for Albertslund Centrum om at gøre centerets ydre grænser mere åbne og inviterende end de er i dag, er der lavet en masterplan for området.
Det er Citycon og Årstidernes Arkitekter, der har lagt tanker og streger til processen.
Der skal ifølge planen skabes mulighed for etablering af boliger, butikker og offentlige funktioner, som forbindes af en visuel og funktionel sammenhæng.
Masterplanen er nu i høring frem til den 4. januar 2019.
REGION SJÆLLAND
NÆSTVED
Ny bydel på havnen
På et byrådsmøde tidligere på året igangsatte byrådet arbejdet med at undersøge, hvordan der kan skabes en helt ny bydel på de eksisterende havneområder i Næstved.
Visionen er over de næste 20-30 år at bygge en ny bydel i tæt forbindelse med Næstved bymidte, som dermed bliver forbundet med vandet.
Sidst i januar bliver der afholdt et informationsmøde for erhvervsdrivende, og i februar åbner en såkaldt "Havnebutik", hvor alle kan komme forbi og høre om tankerne bag, og bidrage til, udviklingen af Næstved Bymidte.
Næstved Kommune følger åbningen af butikken op med en invitation til en bred dialog om udviklingen af havnearealerne primo 2019. Det er allerede nu muligt at komme med input, kommentarer, idéer og spørgsmål til Næstved Kommune ved at skrive til byplan@naestved.dk.
VIG
Nyt boligområde
Miljø- og klimaudvalget godkendte på mødet den 9. oktober 2018 anmodning om udarbejdelse af ny lokalplan for Vig Bakke - det tidligere Verners Bakke. Der er nu udarbejdet et forslag til lokalplanen som administrationen nu sender til politisk behandling med henblik på udsendelse i offentlig høring og endelig politisk godkendelse.
Lokalplanen giver mulighed for at området kan anvendes til boligformål, offentligt område og parkering. Der kan bygges både parcelhuse, rækkehuse klyngehuse og lejligheder i området.
Miljø- og Klimaudvalget tager i dag stilling til om byrådet skal sende lokalplanen i høring.
REGION MIDTJYLLAND
TARM
Nyt boligområde
Med et behov for nye udlejningsboliger in mente, vil Ringkøbing-Skjern Kommune lave en ny lokalplan for et område centralt beliggende i Tarm, lige vest for Toften.
Lokalplanen er udarbejdet for at give mulighed for etablering af mindre tæt-lav og åben-lav bebyggelse til helårsboliger i op til to etager indenfor lokalplanområdet.
Planen har været i høring og teknik/ og miljøudvalget vurderer at de indkomne indsigelser ikke giver anledning til ændringer.
Nye byggeopgaver på vej
Læs i dag om nye byggeprojekter i Albertslund, Næstved, Vig og Tarm