23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Opkøb: Rambøll køber 900 eksperter

Rambøll har købt den amerikanske rådgivende ingeniørvirksomhed OBG. Med opkøbet tilføjer Rambøll 900 eksperter inden for vand, energi, miljø og advanced manufacturing. 

- Vi er meget glade for at byde OBGs 900 eksperter velkommen i Rambøll. Vi har haft en strategisk ambition om at vokse i Nordamerika, siden vi for alvor trådte ind på det amerikanske marked med det succesfulde opkøb af Environ i 2014, siger koncernchef Jens-Peter Saul. 

- Ved at kombinere vores nuværende konsulent- og analytisk orienterede forretning i USA med OBGs stærke kompetencer inden for selve projektgennemførelsen, bliver vi i stand til at levere en integreret, sammenhængende løsning til vores kunder fra front-end konsulentrådgivningen til back-end eksekveringen, uddyber han. 

Fordobling i USA
Rambøll har nu 2.000 medarbejdere i USA og 15.000 globalt. På købstidspunktet udgør den samlede omsætning i Rambøll og OBG 12,7 milliarder kroner.

OBG har siden 1945 leveret integrerede, rådgivende ingeniørløsninger inden for vand, energi, miljø og advanced manufacturing. Virksomheden har stærke kunderelationer både i den private og offentlige. 

Selskabets ekspertise anvendes i øjeblikket på store projekter som fx et af verdens største avancerede spildevandsanlæg i Washington DC, i projekt som skal hjælpe myndighederne i staten New York med at øge energieffektiviteten og reducere udledningen af drivhusgasser med 40 procent i 2030 samt på restaureringen af Onondaga Lake i staten New York.

Ny forretningsenhed i USA
I løbet af de sidste fem år er Rambøll vokset betydeligt i USA. I slutningen af 2014 købte Rambøll den globale konsulentvirksomhed Environ med base i USA og fik mere end 1.500 eksperter inden for miljø og sundhed, heraf 800 i USA. I løbet af det sidste år er Rambøll vokset 9,5 procent organisk i USA, som nu er et af virksomhedens hurtigst voksende og mest lønsomme markeder. 

Med det nye opkøb, der fordobler tilstedeværelsen i USA, etablerer Rambøll en ny forretningsenhed for Americas (USA, Canada, Mexico og Brasilien) med ydelser inden for vand, energi og miljø & sundhed. Forretningsenheden træder i kraft den 1. januar 2019 og skal ledes af OBGs direktør Jim Fox som ny administrerende direktør. Ambitionen er, at forretningsenheden skal vokse fra de nuværende 2.000 medarbejdere til 3-4.000 medarbejdere om fire til fem år.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094