23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i København, Hvidovre, Køge og Kolding

REGION HOVEDSTADEN

KØBENHAVN

Etageboliger
Teknik- og miljøudvalget Københavns Kommune skal på sit møde i dag blandt andet tage stilling til, om der skal udarbejdes lokalplan for Englandsvej 51, Amager Vest.

En bygherre har anmodet om en ny lokalplan, der skal muliggøre opførelse af boliger mellem Englandsvej og Vatnavej ved Englandsparken på Amager. Bygherre ønsker at opføre 8.500 kvm i en samlet bebyggelse mellem Englandsvej og Vatnavej med en begrønnet gård i midten. Mod Englandsvej ønsker bygherre at etablere bebyggelsen som karré med enten familie- eller ungdomsboliger i fem etager, mens familieboligerne mod Vatnavej i højden skal afspejle villabyen i to etager. Dertil kommer en anden bebyggelse på Vatnavej med cirka 650 kvm familieboliger i to-tre etager.

HVIDOVRE

Etageboliger
Hvidovre Kommune gennemfører en forhøring af et revideret skitseprojekt for en etageboligbebyggelse på Svend Aagesens Allé, før der eventuelt udarbejdes en ny lokalplan for ejendommen.

Den almene administrationsorganisation FA09 ønsker at opføre i alt 228 nye boliger. Der er tale om en etageboligbebyggelse med ældre-, handicap- og ungdomsboliger. Bebyggelsesprocenten vil i det reviderede projekt blive reduceret fra 145 til 139.

I det reviderede projekt består bebyggelsen som i det først projektforslag af to boligblokke i to etager, hvorfra der stikker punkthuse op - men nu kun i tre etager. Den to-etages bebyggelse vil få en højde på cirka syv meter plus et 1,8 meter højt værn, og punkthusene bliver knap 17 meter høje.

Forhøringen afsluttes 20. januar 2019, og der holdes borgermøde den 3. januar.

REGION SJÆLLAND

KØGE

Kontorejendomme
Køge Kommune har udarbejdet et forslag til lokalplan for Køge Nord Stationsområde - etape 1.

Lokalplanområdet ligger indenfor Køge Nord stationsområde og muliggør større kontorejendomme i tilknytning til Køge Nord Station. Med lokalplanens vedtagelse vil opførelse af ny bebyggelse kunne påbegyndes i forlængelse af stationens åbning i maj 2019. Formålet med lokalplanen er at give mulighed for opførelse af cirka 52.000 kvm ny stationsnær erhvervsbebyggelse i enheder på cirka 10.000-20.000 kvm med mulighed for at indpasse boliger.

Klima- og planudvalget anbefaler, at lokalplanforslaget sendes i offentlig høring i otte uger fra den 20. december.

REGION SYDDANMARK

KOLDING

35 etageboliger
Ejeren af Tvedvej 145 har udarbejdet bebyggelsesplan for 35 etageboliger på Tvedvej 145 i Kolding og har bedt Kolding Kommune om, at der udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg for projektet. Plan-, bolig- og miljøudvalget gav forleden grønt lys for at sætte lokalplanlægningen i gang som ansøgt.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web04