23948sdkhjf

Danskprojekteret megaprojekt: Norges svar på Golden Gate Bridge er åbnet

Den dansktegnede og enorme Hålogaland-bro i Nordnorge er netop åbnet.

Med en højde på 179 meter over havoverfladen falder Hålogaland - designet af Cowi og Dissing + Weitling - ind i det bjergrige landskab.

Hålogaland har fået prædikatet "den smukkeste bro i verden" af både de lokale og bro-aficionados og har en hoved-spændvidde på 1.145 meter, hvilket gør den til Norges næstlængste hængebro.

Hålogaland-broen

Sted: Norge
Periode: 2007-2018
Kunde: Statens Vegvesen Region Nord
Arkitekt: Dissing+Weitling architecture

Samlet længde: 1.533 m
Længste spændvidde: 1.145 m
Bredde: 19 meter
Brotype: Hængebro

Cowis ydelser:
- Grunddesign
- Detailprojektering
-Prisoverslag
- Projektopfølgning

- Selv om broer skal være funktionelle, sikre og holdbare, kan de godt være elegante og smukke. Tænk på San Franciscos ikoniske Golden Gate Bridge og Sydneys Harbour Bridge, der er blevet vartegn, siger civilingeniør Ian Firth, der er konsulent for ingeniørgruppen i Cowi.

Logik og intuition
I samarbejde med det danske arkitektfirma Dissing+Weitling architecture er Cowi desuden kendt for blandt andet internationale broprojekter som Stonecutters Bridge i Hong Kong og vores hjemlige Storebæltsbro.

Poul Ove Jensen, som er director of bridges hos arkitektvirksomheden tilføjer i en pressemeddelelse:

- Brodesign er en syntese af praktiske krav, analyser og logik, men når man rammer et vist punkt i arbejdsprocessen, kan analyserne ikke længere give alle svarene, og så må man stole på sin erfaring og intuition. Det er disse valg, der kan være forskellen på en almindelig bro og en fantastisk bro.

- Placeringen og de funktionelle krav, som et smalt brodæk, lange brofag samt krav til særlige geometriske forhold, udgør en unik mulighed for at give en hængebro et genkendeligt udtryk, siger Poul Ove Jensen.

Definerende øjeblik
Hålogalandsbrua, som den hedder på norsk, er aktuelt nr. 22 på listen over de længste hængebroer i verden.

- Alle har et definerende øjeblik i deres karriere, et projekt, som de er følelsesmæssigt forbundet med. For mig er det denne bro, der definerer min karriere i Cowi, fortæller technical project manager Assad Jamal fra Jamal fra den rådgivende ingeniørvirksomhed.

- Broen ligger midt i en dramatisk og storslået natur, og derfor har det været vores mål at designe broen med respekt for de naturlige omgivelser. Ankerblokkene er udsparet i klipperne, og de eneste synlige dele er de store betonkegler, der holder kablet. Selv broens farver harmonerer med farverne i landskabet, betoner Poul Ove Jensen fra Dissing+Weitling architecture.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156