23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Horsens, Aalborg, Haderslev, Brejning og Gram

REGION MIDTJYLLAND

HORSENS

Daginstitution
I forbindelse med budgetaftalen for 2019 har Horsens byråd besluttet, at der næste år skal bygges en ny daginstitution med både vuggestue- og børnehavepladser i Torsted. Byrådet skal på den baggrund nu beslutte at sætte gang i projektering af daginstitutionen og udbygning af den eksisterende daginstitution i Hatting, hvor de midlertidige pavilloner skal udfases. Der søges om en anlægsbevilling på 1 mio. kr. til gennemførelse af projektering og udbud.

Sagen er behandles af økonomi- og erhvervsudvalget i dag, og kommer efterfølgende for byrådet.

Det er forventningen, at udbuddet gennemføres til foråret 2019. Anlægsopgaven vil blive udbudt bredt, således at både traditionelle totalentreprenører og modulbyggere kan byde på opgaven.

REGION NORDJYLLAND

AALBORG

Boliger
By- og landskabsudvalget i Aalborg Kommune har godkendt, at der udarbejdes lokalplan for boliger og erhverv i Fuglehaven i Hasseris.

Formålet med lokalplanen er at muliggøre opførelsen af nye etageboliger på ejendommene Fuglevænget 9 og Sannasvej 7 i sammenhæng med eksisterende bevaringsværdig bygning på Fuglevænget 9, der i dag anvendes til erhverv.

Projektet består af tre nye bygninger med 12-14 boliger fordelt på to-tre etager.

REGION SYDDANMARK

HADERSLEV 

24 almene boliger
Kuben har på vegne af HAB fremsendt skema A til godkendelse for 24 almene boliger i Engelparken på Bellahøjvej 1 og Bøndergårdene 38 i Haderslev til Haderslev Kommune. Sagen behandles på økonomiudvalgets møde i dag.

Det samlede projekt omfatter 137 boliger, hvoraf 93 forventes at blive almene boliger, mens 44 boliger opføres af private investorer.

Boligerne opføres som dobbelthuse i halvandet plan med to boligtyper. Den samlede anskaffelsessum for projektet er 52.085.800 kr.

BREJNING

Plejehjem
Vejle Kommunes Seniorudvalg har et ønske om at opføre et plejehjem i 1-2 etager, og Gauerslund Sogns Menighedsråd ønsker at udvide sognehuset ved Gauerslund kirke med 245 kvm.

Der er i den forbindelse udarbejdet et forslag til nyt plangrundlag, som Vejle byråd har på dagsordenen på onsdag. Det skal besluttes, om forslagene skal fremlægges i otte ugers offentlig høring. 

GRAM

Dagligvarebutik
En investor ønsker at etablere en dagligvarebutik ved Østergade i Gram, og i den forbindelse er der udarbejdet et forslag til lokalplan, som nu indstilles godkendt og fremlagt i otte ugers offentlig høring. Økonomiudvalget i Haderslev Kommune tager stilling i sagen i dag og byrådet den 18. december.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|instance-web02