23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Zøllner A/S, Stensdal Group, Intego og Sweco Danmark

Zøllner A/S
Jens Thomas Barslund er trådt ud af direktionen og bestyrelsen hos den nordsjællandske entreprenørvirksomhed Zøllner A/S.

Samtidig er Rene Wrona Kristensen indtrådt i bestyrelsen, mens Mette Barslund og Benny Jens Rasmussen er trådt ud af bestyrelsen (kilde: CVR).

Stensdal Group
Peter Weyhe er ansat som teknisk projektdirektør i ejendomsselskabet Stensdal Group, der har hovedsæde i Rødovre ved København.

Hos Stensdal Group vil Peter Weyhe hovedsageligt stå for det overordnede ansvar for kvaliteten i Stensdals projekter samt udvikling og igangsætning af projekterne under det nye byområde Favrholm, beliggende mellem det nye supersygehus og den nye S-togsstation i Hillerød.

Peter Weyhe kommer fra en stilling som senior project manager hos udviklingsselskabet Casa A/S og har tidligere været i en årrække hos blandt andre entreprenørselskabet NCC.

Intego
Flemming Aagaard er pr. 3. december 2018 ansat som projektleder hos Intego.

Flemming Aagaard er ansat hos Integos landsdækkende afdeling, som er specialiseret i målerudskiftning med ansættelsessted i Aarhus.

Han kommer senest fra en stilling som projektleder og teknisk specialist hos Eltel Networks med ansvar for KLS, KLS-D og QHSE. Han skal understøtte den udvikling og vækst, som Intego oplever inden for målerudskiftning, hvor han er tilknyttet et projekt med udskiftning af 68.000 elmålere i Aalborg og Nørresundby. 

Sweco Danmark
Jonas Sandner Jensen er pr. 1. december 2018 ansat som projektingeniør i vand- og energiafdelingen på Swecos kontor i Aarhus. Jonas Sandner Jensen er 24 år og nyuddannet civilingeniør inden for vand og miljø fra Aalborg Universitet. Hos Sweco skal Jonas Sandner Jensen arbejde med opgaver inden for afvanding og klimatilpasning, herunder modellering.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156