Anlægsentreprenøren VAM A/S fra Vester Alling på Djursland har fra december åbnet et nyt kontor på små 1.100 kvm i Aarhus, der er virksomhedens fjerde.
- Det er resultatet af mange års indsats i virksomheden med vækst, der har gjort, at vi har brug for at udvide vores rammer, fortæller adm. direktør Allan Hougaard, der er forholdsvis ny i topchef-stolen.
Han blev forfremmet til direktionen i sommer sammen med Jens Brøndum, der er teknisk direktør, som erstatning for den afgåede Benny Kristensen. Sidstnævnte er i dag adm. direktør i HM Entreprenør A/S.
Ud over hovedkontoret i Vester Alling og det nye i Aarhus har VAM kontorer i Ebeltoft og Randers. Entreprenøren udfører blandt andet jord- og betonarbejder og anlægsgartnerarbejde.
VAM klar til østjysk offensiv med nyt kontor
Anlægsentreprenøren fra Djursland har åbnet nyt kontor i Aarhus