Fredet eller fredløs

Fredningen af Danmark bygningsarv fik en hård start.

Det er 100 år siden, vi fik vores første lov om bygningsfredning, men i 1910’erne var der stadig store huller i Nationalmuseets og fagfolkenes viden om bygningskultur.

Ganske vist havde de såkaldte herredsrejser i anden halvdel af 1800-tallet banet vejen med registrering af monumenter og ældre bygninger, men der var ikke skrevet en dansk arkitekturhistorie eller opslagsværker, der gav overblik over bygninger i stilhistorisk perspektiv.

Så den hårdt tiltrængte lov lagde sig i kølvandet på også udenlandske erfaringer, med markante fredninger i Grækenland allerede i 1834 og i Frankrig i 1873.

Nu har forfatterne Jannie Rosenberg Bendsen og Mogens A. Morgen skrevet bogen "Fredet" i anledning af 100 års-jubilæet; en fagligt stærkt funderet mobbedreng på 368 sider, der går tæt på bygningsfredning fra 1918 og til i dag.

De beskriver forskellige synspunkter, som fortsat lever den dag i dag:

Enten bør man frede fordi bygningen eller stedet er et udtryk for national identitet, ikke fordi bygningen er smuk. Lyder et argument.

Et andet synspunkt er, at samfundet ikke skal bevare af nationale årsager, men i stedet se bygningsarven som del af en større menneskelig sammenhæng, uafhængig af grænseovergange.

På tværs af landet står cirka 9.000 fredede bygninger - fra pompøse slotte til jævne købstadshuse - som en del af vores fælles identitet.

Selv om samfundet ændrer sig, værner vi om bygningerne som fysiske vidnesbyrd om dansk historie og kultur.

Forfatterne undersøger grundigt, vidende og velskrevet hvorfor man har fredet, og ud fra hvilke kriterier.

Og bliver ikke mindst smukt suppleret af originale arkitekttegninger, arkivfotos og fotograf Jens Markus Lindhes stoflige billeder.

Forfatterne afdækker, hvilke bygninger og hvilke typer arkitektur der er blevet tillagt værdi på et givent tidspunkt, og ikke mindst hvorfor.

Hvor bygningens alder, kunstneriske kvalitet eller samfundsmæssige funktion som regel er fredningskriterier, kan politiske og ideologiske motiver også spille en rolle - se bare på det aktuelle eksempel med affredningen af Vikingeskibshallen i Roskilde. Bogen fortæller interessant om disse mønstre og vurderinger.

Og så er den fyldt med underholdende historier om, hvordan fredningsbølgerne har bevæget sig frem og tilbage gennem danmarkshistorien.

For eksempel med en anekdote fra 1959, da Københavns overborgmester Julius Hansen - der var almindelig kendt for at gå hårdt til værks med saneringerne - proklamerede, at han ville fratage stadsarkitekten arbejdet med Kommunehospitalets udvikling, fordi arkitekten gik ind for en fredning af Christian Hansens ikoniske bygninger fra 1863.

Fredet - Bygningsfredning i Danmark 1918-2018 
Af Jannie Rosenberg Bendsen og Mogens A. Morgen 
Fotos: Jens Lindhe 
Strandberg Publishing 
368 sider, rigt ill. 
Udkom 19. nov. 2018