Opkøb og fusioner præger administratorbranchen, som blandt andet holder styr på mange af landets godt 200.000 andelsboliger fordelt på cirka 8.000 andelsforeninger.
I august overtog landets største administrator Deas, Nordea Ejendomme, og måneden efter købte branchens næststørste, Newsec Datea, Salling Ejendomsadministration. Og den slags kommer vi til at se mere af, lyder vurderingen.
- Vi må forvente en konsolidering, fordi den øgede kompleksitet på alle parametre fortsat vil stille krav til os som ejendomsadministrationsbranche og til specialiserede kompetencer blandt vores medarbejdere. Det kræver et vist "produktionsapparat", siger Henrik Dahl Jeppesen, formand for Ejendomsforeningen Danmark og adm. direktør for Deas.
Han peger på øgede krav fra det offentlige om fx EU’s nye persondataregler og hvidvask.
Skrappere krav
Kravene skærpes også for andelsboliger - og dermed for administratorer af andelsforeninger.
Administratorer slår sig sammen
Øgede krav gør det svært for et lille advokatfirma at administrere et par andelsejendomme - blandt andet fordi selv små andelsforeninger let bliver omfattet af flere kringlede regelsæt, vurderer branchekendere