23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Cheføkonom om landbruget: Byggeaktivitet kan falde med op til 20 procent

Dansk Byggeris cheføkonom mener, at landbruget har en åbenlys udfordring med gælden
Annonce

Dansk Byggeri forventer i forbindelse med efterårets konjunkturanalyse et fald i det påbegyndte landbrugsbyggeri fra 920.000 kvadratmeter i 2018 til 850.000 kvadratmeter i 2019, Det svarer til et fald på 7,6 procent.

- Det er muligt, at vi endda har været lidt for optimistiske på landbrugets vegne. Man kan godt frygte, at tørken og dens finansielle følgevirkninger næste år fører til et fald i landbrugets byggeaktivitet med en tocifret procentsats, måske helt op til 15-20 procent, siger Bo Sandberg, der er cheføkonom i Dansk Byggeri.

- Når bunden ikke ryger helt ud af markedet, så er det blandt andet fordi, der er en strukturel tendens i retning af, at landbrugsbedrifterne bliver færre men større, siger han.

Der skal investeres
Denne udvikling kræver ifølger Bo Sandberg nogle investeringer "up front" for at kunne realiseres.

- Det høje gældsniveau i landbruget er en åbenlys udfordring. Som en af de få brancher herhjemme, er landbruget endnu ikke tilbage på niveauet fra før finanskrisen - især ikke hvis vi kigger på formueforholdene, dvs. jordværdierne. Og tørke, konkursrisiko og udsigt til stigende renter på et tidspunkt ude i en ikke alt for fjern fremtid, er en dårlig cocktail også for byggeaktiviteten i landbrugssektoren.

Investeringer tørrer ud
- Så på bundlinjen byder 2018/19 ikke kun på en vejrmæssig tørke for landbruget, men også på en investeringsmæssig tørke, siger Bo Sandberg.

Dansk Byggeri pointerer afslutningsvis, at landbrugsbyggeriet traditionelt i snit ikke indeholder lige så høj produktionsværdi pr. kvadratmeter, som der er for eksempel i boliger og avanceret kontorbyggeri, da de fleste byggede kvadratmeter i landbruget er stalde, siloer og andre bygninger med lager/opbevaringsformål.

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.176|instance-web01