23948sdkhjf

Udstilling søger svar på arkitekters ideer

Utzon Center viser noget af det, der inspirerer Nordens største arkitekter. Første arkitekt i rækken er norske Reiulf Ramstad

Utzon Center i Aalborg har haft et travlt år med fejringen af Jørn Utzons 100 års fødselsdag, som blandt andet er blevet markeret med tre udstillinger, et internationalt magasin og dokumentarfilmen Utzon100. Senest har den store jubilæumsudstilling "Horisont - et operahus og en verden til forskel" været i Sydney, hvor den blev modtaget med stor opmærksomhed.

Med udstillingsserien "I arkitektens verden" bærer Utzon Center nu ånden videre fra Jørn Utzon og hans globale udsyn ved at sætte fokus på, hvad der inspirerer nordiske arkitekter i dag.

Den første arkitekt, der præsenteres er den norske arkitekt Reiulf Ramstad, som mest er kendt for sin stilrene nordiske arkitektur, men som henter meget af sin inspiration fra Venedig.

For ifølge Reiulf Ram-stad må man på afstand af sit eget ståsted for at kunne se klart.

- I Norden har vi en bagage, der har stor værdi i en global sammenhæng, men det kan være ganske svært at se, hvorfra man kommer, hvis man ikke har oplevet andet. Jeg siger ikke, at nordisk arkitektur skal give afkald på sin rige tradition, men for mig handler arkitektens arbejde ikke om at genskabe verden, som vi kender den.

Jeg tror på, at en bedre verden er mulig, siger Reiulf Ramstad, indehaver af Reiulf Ramstad Architects.

Norsk grundfjeld
Udstillingen inviterer publikum ind i en verden, som man sjældent får indsigt i, når man står foran en færdig bygning.

Man kan således møde det norske grundfjeld, gynge i et frodigt spejlrum og forsvinde i et kaotisk univers af streger

- Vi vil tilbyde vores gæster at komme dybere ned i stoffet og med ind i stjernearkitekternes tegnestue for at se alt det, som ligger forud for arkitektoniske mesterværker. Vores store Utzon100-udstilling var det første skridt, og med ’

"I arkitektens verden - Reiulf Ramstad Architect" tager vi skridtet videre og skaber en række oplevelsesrum, der udfolder det stemningsunivers og de inspirationskilder, der ligger til grund for arkitekturen, siger kreativ direktør i Utzon Center Lasse Andersson i en pressemeddelelse.

Realdania har støttet Reiulf Ramstad-udstillingen, som åbnede i fredags 16. november 2018 og løber frem til 26. maj 2019. Herefter præsenterer Utzon Center endnu en nordisk arkitekt. brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.133