23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Roskilde, Klokkerholm, Brønderslev og Aalborg

REGION SJÆLLAND

ROSKILDE

Bolig og erhverv

Hospitalsfunktionen på Sankt Hans Vest i Roskilde ophører i 2021, og herefter kan området omdannes til andre funktioner. For at sikre, at områdets værdier styrkes og udvikles i omdannelsesprocessen, foreslår forvaltningen, at der udarbejdes en helhedsplan for området.

Økonomiudvalget i Roskilde Kommune beslutter på sit møde i morgen, om forvaltningens forslag skal følges.

Helhedsplanen skal danne grundlag for og være styringsredskab for den fremtidige udvikling af området til et blandet bolig- og erhvervsområde.

De foreløbige analyser viser, at der er relativt få byggemuligheder til nybyggeri, og det derfor primært er omdannelse af eksisterende bygninger til andre formål, der bliver aktuelt.

REGION NORDJYLLAND

KLOKKERHOLM

Ventilationsanlæg

Ejendomsservice i Brønderslev Kommune har i oktober konstateret, at kloakledningerne under madkundskabslokalet på Klokkerholm Skole er nedbrudt.

Brønderslev byråd skal i den forbindelse tage stilling til frigivelse af 300.000 kr. til etablering af nyt ventilationsanlæg i madkundskabslokalet på skolen.

Under udskiftning af kloakledningerne blev det bestemt, at lokalet skal totalrenoveres, da el-installationer, vvs-installationer, køkkeninventar, indretning af lokalet og ventilationsanlæg ikke lever op til nutidens krav, lovgivning og undervisningsform.

Etablering af nyt ventilationsanlæg udgør i alt 300.000 kr.

Den øvrige del af renoveringen af madkundskabslokalet finansieres via driftsmidlerne på området. Økonomiudvalget har sagen på dagsordenen i morgen.

BRØNDERSLEV

Tre almene boliger

Kuben Management A/S har på vegne af Boligforeningen Fredensbo afdeling 25 fremsendt skema A med anmodning om tilsagn om støtte til opførelse af tre almene familieboliger i Bredgade 79 i Brønderslev til Brønderslev Kommune.

Sagen behandles i økonomiudvalget i morgen.

Bredgade 79 er nabo til boligforeningen Fredensbos kontoradresse samt afdeling 16. På stedet er der i dag desuden et nedlagt bageri, som skal rives ned, inden de nye boliger kan opføres.

AALBORG

Ny bydel

Aalborg Kommune har i perioden fra 4. oktober til 2. november gennemført en fordebat for en ny bydel ved Gigantium, og nu beder forvaltningen by-. og landskabsudvalget om at godkende, at lokalplanlægningen sættes i gang. Udvalget tager stilling i sagen på torsdag.

Fordebatmaterialet beskriver visionen for et blandet og bæredygtigt bykvarter med fokus på bosætning. Den nye bydel, der breder sig over cirka 48 hektar, forventes at bliver hjemsted for omkring 4.000 beboere.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.158|