Ghetto-plan river renoverede boliger ned

Der er sat mursten på betonen, køkkenerne er nye, og det samme er badeværelserne.

Alligevel kan regeringens plan for ghettoer tvinge boligforeninger til at rive boligerne ned. Boliger, der i nogle tilfælde er postet millioner i at renovere inden for de seneste år.

Det skriver Kristeligt Dagblad baseret på en analyse fra interesseforeningen Danmarks Almene Boliger.

Ifølge planen skal 16 hårde ghetto-områder nedbringe andelen af lejeboliger til 40 procent.

Det gælder ghetto-områder som Mjølnerparken i København og Vollsmose i Odense, men også ni mindre omtalte områder i Holbæk, Slagelse, Esbjerg, Fredericia, Kolding, Vejle og Horsens.

- Det her er helt galt

Michael Meldgaard, der er direktør for boligselskabet Odingaard i Horsens, ryster på hovedet.

- Det her er helt galt. Vi hører meget om genbrug, cirkulær økonomi, og at man ikke skal smide tingene ud. Vi kan blive tvunget til at rive over 300 lejligheder ned, som er velfungerende, og hvor beboerne er glade for at bo, siger han til Ritzau.

Odingaard er en del af det udsatte boligområde Sundparken.

Her brugte Landsbyggefonden i 2000 250 mio. kr. på efterisolering, nye tag og køkkener. I 2015 kom turen til badeværelserne, hvilket kostede 95 mio. kr. - en udgift, som beboerne selv finansierede.

- Regeringen vil gerne vise billedet af nogle triste hvide blokke, men sådan er virkeligheden altså ikke, siger Michael Meldgaard.

I de ni områder bor der 16.000 mennesker. Analysen viser, at de er på ghetto-listen, fordi de tilsammen har 500 for mange uden for arbejdsmarkedet og 17 for mange dømte.

Derfor skal de nedbringe andelen af lejeboliger til 40 procent, mens 60 procent skal være private boliger eller ungdoms- og ældreboliger.

Men ifølge direktør i Danmarks Almene Boliger Bent Madsen er det svært at lave ungdomsboliger, fordi mange unge flytter til større byer.

- Ældreboliger er der heller ikke det store behov for, og private investorer har ikke interesse i at investere i områderne. Dermed peger pilen på nedrivning af hundredvis af lejligheder, der i mange tilfælde er nyrenoverede, siger Bent Madsen til Kristeligt Dagblad.

Muligt at give dispensation
Bag ghetto-planen står regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF.

I Dansk Folkeparti siger boligordfører Merete Dea Larsen, at partierne er opmærksomme på mulige uheldige virkninger af de nye regler. Derfor skal det i nogle tilfælde være muligt at give en dispensation.

- Vi undgår ikke at skulle tage hånd om det her, for man har jo nogle udfordringer i forhold til kriminalitet og arbejdsløshed i de hårde ghettoer. Men vi indfører en ekstra dispensationsmulighed, der prøver at tage højde for, at nogle afdelinger kan være velfungerende, siger hun.

De nye muligheder for dispensation blev aftalt mellem partierne i fredags.

De betyder, at afdelinger i boligforeninger med under 2100 beboere, hvor kriminaliteten ikke er for høj, kan få dispensation fra kravet om, at højst 40 procent af boligerne skal være almene lejeboliger.

I stedet kan grænsen sættes til 60 procent.

/ritzau/